Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

151 i sekundet. Ved Feddersens forsøk kan man beregne svingetiden for en bestemt utladning, naar man kjen* der speilets omdreiningstal og avstanden til fotografi* platen. Finder man f. eks. paa billedet fig. 136, at de 8 svingninger gir et 11 cm langt billede i 1 m avstand fra speilet, der dreier sig 100 ganger rundt i sekundet (lysstraalen som reflekteres, gaar dobbelt saa hurtig), vil svingetiden være ca. -goo'Uoo sekund. Bølgelængden i æteren biir da 300 000 km: 500 000 = 0,6 km = 600 meter. Saa gjaldt det at opdage disse bølger langt ute i rummet. La os atter tænke paa vandbølgerne. Sæt at det var fuldstændig mørkt. Da kunde vi ikke merke bølgerne. Men om vi hadde et bitte litet lys som var fæstet til en flyter, vilde vi merke dem ved lysets «vuggen» op og ned. Kraftlinjerne i æteren maa vi kunde opdage ved hjælp av elektroner i saapas stor mængde at de frembringer en elektrisk gnist. Det lykkedes Hertz at opdage dem paa denne maate. Han stillet op en metalramme med en liten aapning; aap? ningen satte han paralelt med gnistbanen. Der slog gnist over; feltkraften trak elektroner over fra den ene ende av metallet til den anden. Med denne ramme kunde han nu studere bølgerne. Han fandt at de kunde kastes tilbake fra metalplater, ganske som vand? eller lydbølger, og da kunde der dannes staaende svingninger, som i strenger eller orgel? piper, svingninger hvor enkelte punkter altid er i ro (knuter), andre svinger sterkere end almindelig (buker). En bedre «opdager» (detektor) av svingningerne er den saakaldte kohærer, som bestaar av et glasrør, del? vis fyldt med metalspon (f. eks. jernspon), hvor de to ender av ledninger fra et batteri føres ind. Mellem enderne av metalsponmassen er der da altid spænding, men motstanden er saa stor at der ingen strøm gaar. Kommer der nu en elektrisk bølge dit hvor kohære# ren er, vil imidlertid draget paa elektronerne bli saa sterkt (retningen i denne pulvermasse er av liten be* tydning) at strømmen gaar. Kohæreren maa rystes for atter at bli ikke4edende. Staar der nu et almin*