Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
i sekundet. Ved Feddersens forsøk kan man beregne
svingetiden for en bestemt utladning, naar man kjen*
der speilets omdreiningstal og avstanden til fotografi*
platen. Finder man f. eks. paa billedet fig. 136, at
de 8 svingninger gir et 11 cm langt billede i 1 m
avstand fra speilet, der dreier sig 100 ganger rundt i
sekundet (lysstraalen som reflekteres, gaar dobbelt saa
hurtig), vil svingetiden være ca. -goo'Uoo sekund.
Bølgelængden i æteren biir da
300 000 km: 500 000 = 0,6 km = 600 meter.
Saa gjaldt det at opdage disse bølger langt ute i
rummet. La os atter tænke paa vandbølgerne. Sæt at
det var fuldstændig mørkt. Da kunde vi ikke merke
bølgerne. Men om vi hadde et bitte litet lys som
var fæstet til en flyter, vilde vi merke dem ved lysets
«vuggen» op og ned. Kraftlinjerne i æteren maa vi
kunde opdage ved hjælp av elektroner i saapas stor
mængde at de frembringer en elektrisk gnist. Det
lykkedes Hertz at opdage dem paa denne maate. Han
stillet op en metalramme med en liten aapning; aap?
ningen satte han paralelt med gnistbanen. Der slog
gnist over; feltkraften trak elektroner over fra den
ene ende av metallet til den anden.
Med denne ramme kunde han nu studere bølgerne.
Han fandt at de kunde kastes tilbake fra metalplater,
ganske som vand? eller lydbølger, og da kunde der
dannes staaende svingninger, som i strenger eller orgel?
piper, svingninger hvor enkelte punkter altid er i ro
(knuter), andre svinger sterkere end almindelig (buker).
En bedre «opdager» (detektor) av svingningerne er
den saakaldte kohærer, som bestaar av et glasrør, del?
vis fyldt med metalspon (f. eks. jernspon), hvor de
to ender av ledninger fra et batteri føres ind. Mellem
enderne av metalsponmassen er der da altid spænding,
men motstanden er saa stor at der ingen strøm gaar.
Kommer der nu en elektrisk bølge dit hvor kohære#
ren er, vil imidlertid draget paa elektronerne bli saa
sterkt (retningen i denne pulvermasse er av liten be*
tydning) at strømmen gaar. Kohæreren maa rystes
for atter at bli ikke4edende. Staar der nu et almin*