Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

152 mindelig ringeapparat i ledningen, vil dette lyde, og dermed har vi et fortrinlig middel til at opdage bøb gerne. Senere har man fundet andre «detektorer». I fig. 137 er vist en «svingekreds». Den tid som medgaar til en svingning, økes med elektronemængden. En kondensator med stor opsam^ lingsevne (kapacitet) har en læn* gere svingetid end en med liten kapacitet. Kondensatorplaternes «omladning» og den derav føls gende gnistretning fremgaar av fig. 138. Om man bruker en Ruhm* korffs rulle til at skaffe gnister, < og disse løper temmelig fort efter hinanden, vil der alliken vel bli en pause mellem hvert sæt av svingninger. De dør desværre fort bort (se fig. 136, hvor utlacU ningen er forbi efter ca. 8 svingninger eller ^oooo sekund). Dette er en meget stor mangel, og man har paa forskj ellig vis søkt at skaffe sig udæmpede svingninger. Den hittil fuldkomneste løsning er sikkert Val* Fig. 138. demar Paulsens. Han benytter en buelampe, der kobles paralelt med en «svingekreds» bestaaende av en kon? densator, C, og en vikling med stor selvinduktion. Batteriet eller dynamoen leverer strøm __________i|i|---i|___ til buelampen, men jager samtidig og* d Batter, eneroyna>nU > Modstanø Tiden, 0 Ki Kt Kt t Fig. 137. «Svins gekredss. Induka tionsapparatet øverst lader kon- densatorplaterne. Naar spændingen biir stor nok, slaar en gnist over mel’ lem kulerne. Hver gnist er «oscille= rendev — svino gende frem og tilbake. -------~--C saa strøm over til kondensatorplaterne, S hvor de ikke kommer frem; paa grund ? av sin træghet flyr de derfor frem og tilbake i svingekredsen, idet lysbuen er denne svingekreds’ «gnistbane». I lysbuen gaar derfor to strømme, en temmelig konstant fra batteriet og en vekselstrøm fra kondensatorkredsen, lysbue G Spole Kondensator L-WH---------------- Fig. 139. Paulsens buelampesvingninger..