Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
40 1 volt X 1 coulomb = 1 joule. 2 watt = 1 joule pr. sekund. 3 ampere = 1 coulomb pr. sekund. 4 volt X 1 ampere — 1 joule pr. sekund = 1 watt. Endnu er der et navn som maa læres. De forskjellige ledninger slipper ikke elektronerne like let igjennem. Istedenfor en 304ys lampe kunde vi ha sat en 50?lys lampe, og der vilde gaat en strømstyrke paa 0,227 amp., d. v. s. der vilde faret vel 2 trillioner elektroner pr. sekund gjennem ledningen mellem «po? lerne» paa stikkontakten. Den sidste lampe danner en «bredere bro» for arméens passage end den første. Man kan enten uttrykke dette ved at si at lednings? evnen i sidste tilfælde er større end i første, eller ved at si at motstanden i sidste tilfælde er mindre end i første. Man sier almindelig det sidste. At en tykkere ledning danner en «bredere bro» for elektronerne, er selvsagt, og man har da ogsaa fundet at motstanden er omvendt proportional med tversnittet. At en lang ledning forlænger passagetiden og saaledes gjør antallet av elektroner pr. sekund mindre, er ogsaa rimelig (dette ræsonnement er forøvrig ikke helt eksakt), og man har fundet at motstanden er proportional med længden. Men ogsaa selve broens materiale har betydning, naar vi erindrer hvordan vi maatte tænke os elek^ tronernes passage i metaller. De faar ikke passere frit, det er likesom brobyggerne selv — atomerne — biir staaende paa broen og skal hjælpe til med passagen. Og nogen av disse atomerne er svære til at fange og atter slippe elektronerne ind i og ut av sine hvirvler, mens andre bryr sig mindre om dem. De første me? taller sinker bevægelsen, har større motstand. Det er gjennemgaaende metaller som let opløses (i syrer), som zink, jern o. a., der har stor motstand, mens slike som vanskelig gaar over til opløselige forbindelser, som sølv, kobber o. a., har liten motstand. Vi skal senere se at den større eller mindre tilbøielighet til at gaa over i opløselige forbindelser hænger sammen med større eller mindre lethet i at forandre elektronetal om hvert atom.