Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
1 volt X 1 coulomb = 1 joule.
2 watt = 1 joule pr. sekund.
3 ampere = 1 coulomb pr. sekund.
4 volt X 1 ampere — 1 joule pr. sekund = 1 watt.
Endnu er der et navn som maa læres.
De forskjellige ledninger slipper ikke elektronerne
like let igjennem. Istedenfor en 304ys lampe kunde vi ha
sat en 50?lys lampe, og der vilde gaat en strømstyrke paa
0,227 amp., d. v. s. der vilde faret vel 2 trillioner
elektroner pr. sekund gjennem ledningen mellem «po?
lerne» paa stikkontakten. Den sidste lampe danner en
«bredere bro» for arméens passage end den første.
Man kan enten uttrykke dette ved at si at lednings?
evnen i sidste tilfælde er større end i første, eller ved
at si at motstanden i sidste tilfælde er mindre end i
første. Man sier almindelig det sidste.
At en tykkere ledning danner en «bredere bro»
for elektronerne, er selvsagt, og man har da ogsaa
fundet at motstanden er omvendt proportional med
tversnittet. At en lang ledning forlænger passagetiden
og saaledes gjør antallet av elektroner pr. sekund
mindre, er ogsaa rimelig (dette ræsonnement er forøvrig
ikke helt eksakt), og man har fundet at motstanden er
proportional med længden.
Men ogsaa selve broens materiale har betydning,
naar vi erindrer hvordan vi maatte tænke os elek^
tronernes passage i metaller. De faar ikke passere frit,
det er likesom brobyggerne selv — atomerne — biir
staaende paa broen og skal hjælpe til med passagen.
Og nogen av disse atomerne er svære til at fange
og atter slippe elektronerne ind i og ut av sine hvirvler,
mens andre bryr sig mindre om dem. De første me?
taller sinker bevægelsen, har større motstand. Det er
gjennemgaaende metaller som let opløses (i syrer),
som zink, jern o. a., der har stor motstand, mens slike
som vanskelig gaar over til opløselige forbindelser, som
sølv, kobber o. a., har liten motstand. Vi skal senere se
at den større eller mindre tilbøielighet til at gaa over i
opløselige forbindelser hænger sammen med større eller
mindre lethet i at forandre elektronetal om hvert atom.