Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

41 Man har fastsat som motstandsenhet den motstand som er i en traad der slipper 1 ampere igjennem hvert tversnit ved en potentialforskjel av 1 volt mellem enderne. Den kaldes 1 ohm. Er potentialf o rskj ellen mellem enderne 1 volt og strømstyrken bare -g ampere, maa motstanden være 5 ohm. I almindelighet finder man strømstyrken (som vi vil kalde I) ved at dividere potentialforskj ellen (V) med motstanden (R), altsaa: eller V = RI ogR = ^ I vort første eksempel med lampen var strømstyrken bare 0,136 amp., endda potentialforskjellen var 220 volt. Da maa motstanden ha været o>2t23°6 ohm = ca. 1600 ohm. For at faa begrep om hvor stor 1 ohm er, kan erindres at en kobbertraad paa ca. 60 m længde og 1 mm2 tversnit har en motstand paa 1 ohm. Har man bruk for store motstande, bruker man ofte forskjellige legeringer, £. eks. 60 % kobber og 40 % nikkel («konstantan») eller 84 % kobber, 4 °/o nikkel og 12 % mangan («manganin»), eller 54 % kobber, 26 % nikkel og 20 % zink («nikkelin»). Navnene i elektricitetslæren er mange, og da de alle er tat efter navnene paa berømte naturforskere, biir de litet konkrete. Enheterne er imidlertid valgt slik at al regning biir meget let. Kun overgangen fra joule til kgm er uttrykt ved et ugreit tal, men denne overgang ligger forøvrig utenfor elektricitetslærens om# raade.