Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

46 koksen og gassen direkte eller indirekte importeres, biir den elektriske kokning, kanske ogsaa opvarmning, ikke bare indenfor mulighetens grænser, men nærmer sig til at bli en forpligtelse set fra et nationaløkonomisk synspunkt. Vi skal saa se paa de forskj ellige maater som kok* ningen kan ordnes paa. Man kan enten lægge de lecU ninger som skal opvarmes — «varme*elemententerne» — ind i bunden av kokekarrene, eller man kan ha sær* skilte varmelegemer som opvarmer metal, vand eller damp, der saa videre opheter kokekarrene, der da enten kan være almindelige eller av speciel konstruktion. I stekeovner indlægges varmeelementerne i bunden og under toppen. Man kan inddele dem i 4 hovedgrupper: A. Direkte opvarmede kar. B. Komfyrer med høi effekt. C. — lav — og magasinering av varmen. D. — — — uten magasinering. Gruppe A er den som tidligst er brukt. De økos nomiserer godt med varmen og er derfor ikke kostbare i drift. De er ikke netop billige i anskaffelse, som kokekar betragtet, men da de jo kan erstatte den største del av en komfyr (alt uncU tagen stekovnen), kan man faktisk £aa alle de direkte opvarmede kar man behøver -j- stekovnen for mindre end komfyrene. De er i nogen grad fortrængt av komfy? rene, vel fordi kokningen ved disse mere ligner den secU vanlige, men de fortjener tik dels en bedre skjæbne. Enkelte av dem, som kaffekokere, eggkokere, brødristere o. a., har sin naturlige plads paa