Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

60 For pubikum blev buelyset første gang ført frem ved førsteopførelsen av Meyerbeers «Pro£eten» i Paris. Da leverte Foucault strøm til «den opgaaende sol» fra et batteri av Bunsens elementer. Det er først efterat man kunde skaffe tilveie store Fig. 41. Elektrisk lysbue. Øverst den positive pol som bombarderes av elektronerne og derfor ophetes sterkest og uthules ved fordampning. elektricitetsmængder gjennem mas skiner — istedenfor gjennem ke* misk virkende elementer — at der kunde bli tale om nogen almin? deligere bruk av elektrisk lys, og det blev gZøde4ampen som paa grund av sin prisbillighet blev almindelig utbredt. Det skyldes først og fremst Edisons opfindertalent at den elektriske glødelampe vandt frem til publikum. Han prøvet en hel del med glødelegemer og blev staaende ved kultraad fremstillet av forkullede bambusfibre. For* at de ikke skulde brændes op maatte de indesluttes i et lufts tomt rum, en liten glaspære som luften kunde pumpes ut av. Edison hadde glødelampen færdig i 1880. Aaret efter saaes den paa Pariserutstillingen, i 1882 anla han en station for 2000 glø* delamper, og dermed var det elek? triske belysningsspørsmaal løst. Buelamperne utvikledes samtidig. Der hadde man en særegen vanskelighet at overvinde. Kullene for? brændte, og dermed blev avstanden mellem spidserne saa stor at strømmen ikke længer kunde gaa, lampen sluknet. Man maatte da bringe kulstykkerne sammen igjen for derefter at fjerne dem passende. Dette kunde jo ikke gjøres for haand; man maatte finde en automatisk avstandsregulator, og det lykkedes gjennem forskjellige ordninger med magneter. I fig. 43 er tegnet en av de