Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

FEMTE KAPITEL DET ELEKTRISKE LYS KAN elektriciteten skaffe varme, kan den ogsaa skaffe lys. Vi vet nemlig at naar et legeme op* varmes tilstrækkelig sterkt, vil det begynde at lyse, først rødlig, senere med et hvitere og intensere lys. I virkeligheten er anvendelsen til lys meget ældre end anvendelsen til mørk varme. At den elektriske strøm kan ophete en tynd traad til glødning har vel været kjendt omtrent saa længe som strømmen selv, men det varte længe før dette kom til praktisk anvendelse. Kappes en strømførende ledningstraad over, kan strømmen fortsætte at gaa naar enderne ikke er £or langt fra hverandre. Det mellemliggende luftrum lyser. Allerede Davy eksperimenterte med dette i 1821. Han forbandt to kulstaver med polerne fra et sterkt gab vanisk batteri, lot kulstavene berøre hverandre og førte dem saa lift ifra. Spidsen blev glødende, og der gik en flammelignende lysstrøm mellem dem. Var forbindelses? linjen mellem spidserne vandret, buet lysstrømmen sig lift opad, derav navnet «lysbue». Den negative pol kaldes katoden, den positive pol anoden. Fra katoden slynges elektronerne ut, kolliderer med luftens molekyler og bringer dem til at lyse. Idet de rammer anoden, avgir de en stor del av sin energi, og denne ophetes derfor saa sterkt (4200 °) at den delvis fordamper og derfor uthules.