Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

72 hvor vandstoffet dannedes) belægges med kobber eller sølv (henholdsvis). Saltene selv er blit spaltet. Ja selv om vi intet vand har, kan denne spaltning foregaa. Smelter vi litt klormagnesium (heller karnallit, som smelter lettere) i et kridtpipehode, stikker en jerntraad ned gjennem piperøret, et stykke retortkul ned i smelte? Fig. 55. Faradays tegning til navnene. massen, der bør beskyttes med et kullag over, og fors binder jerntraaden med den negative pol av et batteri, kultraaden med den positive, vil der dannes en liten perle av magnesium paa jerntraaden. Men da biir saltenes spaltning det vigtigste og første og vandspaltningen bare andenrangs, en sekum dær proces. Selv naar vi har vand med litt svovelsyre, tænker vi os at spaltningen foregaar slik: svovelsyremolekylet H2SO4 spaltes i 2 FUatomer, hvert med et elektron for litet, siden det gaar til den pol som fra strømkilden lades med elektroner. Atomgruppen SO^ har tat de to elektroner fra H^atomerne og skyves hen til den anden pol, som tar elektronerne fra den. Men da kan de ikke eksistere og tar saa to vandstofatomer fra et eller andet vandmolekyl (H2O) like ved polplaten. Da er SO4 tilfredsstillet, mættet sier man ofte, men det enslige surstofatom har ikke andet at gjøre end at slaa sig sammen med en lidelsesfælle fra et naboatom og som molekyl stige op over den urolige hvirvel. De to fattige vandstofatomer, som vi før har sagt gik til den negative pol, fik hvert sit manglende elektron og