Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

77 fugtes med vand og gnides. Til 12 g magnesium svarer 170 g helvedessten eller 140 g krystalliseret nikkel? sulfat eller 125 g kobbersulfat. Det simple kobber^zink^syre^element har den ulempe at det meget hurtig taper sig. Naar platerne tages ut, vil det paany være kraftig. Dette forklares ved et fænomen man kalder polarisation, og som man kan faa rede paa ved følgende arrangement: S (fig. 59) er et strøms givende element, V er et vandspaltningsapparat, G er et litet galvanometer (se s. 95). H er en liten kviksølvkop hvor de forskj ellige ledningstraaders ender kan stikkes ned og dermed forbindes. Først holdes traaden L væk fra koppen, saa man bare £aar den nedre strømkreds, hvor elektronerne gaar mot urviserne og der utskilles surstof paa P, vandstof paa Pz. Tar man F ut av koppen mens L stikkes nedi, biir den øvre strømkreds sluttet, og det viser sig paa galvanometret at der gaar en strøm, hvor ogsaa elektronerne gaar med urviserne, altsaa i vancU spaltningsapparatet motsat den forrige. Det er dette apparat som nu optræder som strømkilde. Aarsaken maa være at de to plater har forskj ellig gasbelæg, saa vi kan si at vi har et element: surstof^syre^vandstof. Strømmen varer bare ganske kort, for nu dannes der surstof der hvor vandstoffet var, og omvendt. Denne motstrøm kalder vi polarisationen, og vi kan ikke tvinge en strøm gjennem en elektrolyt uten at der er kraft nok til at overvinde motstrømmen. Polarisationen er forskj ellig for forskj ellige elektrolyter og er gjerne et par volt. For at spalte vand med tilsætning av syre el. lign, maa vi derfor raade over større elektromotorisk kraft; et enkelt element er ikke nok; sammenlign den lave rambukk. Denne polarisation virker ogsaa i et almindelig element. Der gaar jo strøm i væsken, og derfor spaltes syren slik at der dannes vandstof ved kobberplaten og surstof ved zinkplaten. Men disse gasbelæg søker at drive strøm den motsatte vei, og elementet avtar i styrke. Skal vi faa et varigere element, maa vi faa væk disse gasserne, først og fremst vandstoffet. Man omgir