Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

78 derfor den saakaldte positive pol, kobberet eller kullet, med et oksydationsmiddel, d. v. s. et stof som kan brænde op vandstoffet. I det almindelige tørelement brukes brunsten. Tørelementerne, som er særdeles bekvemme, har kulstav i midten og en zinkcylinder ytterst. De er at betragte som ændringer av Leclanches elementer, der som væske mellem dem hadde en salmiakopløsning. Fyldmassen i elementerne holdes forøvrig hemmelig. Det gaar ogsaa an at utnytte polarisationen. Det er gjort i akkumulatoren. Det er let at se hvordan et vandspaltningsapparat kan bli til en akkumulator, op* samler. Vandspaltningsapparatet kunde bare levere strøm kort tid, fordi de opsamlede gasmængder var smaa. Skal vi faa den til at gaa i længere tid, maa vi enten magasinere gasserne, men de er voluminøse, eller man lar dem indvirke paa stoffer som let kan avgi dem igien. , , Mest benyttet - ialfald endnu - er blyakkumula; toren. I sin simpleste form bestaar den av 2 blyplater i fortyndet svovelsyre. Ledes en strøm igjennem (paa fig gaar pilene som sedvanlig mot elektronebevæ* gelsen), vil surstoffet ved plate a, anoden, angripe__ blyet, 02 forat virkningen skal bli saa stor som mulig, lar man platen faa en hel del med fremstaaende ribber. Vandstoffet ved k, kato* den, har ingen kemisk virkning, det meste und== viger. Tar man saa strøm* kilden bort og forbinder a og k med en ledning, vil strømmen gaa den om? Fjg 6æ vendte vei i svovelsyren. Ladning og utladning av akkumulator. Det kommer SUIStof til k, V betyder vandstof, S surstof. angfipes> Qg vandstof til a, hvorved den første virkning — under ladningen — for en del ophæves. Efter en stunds forløp er pisterne like, strømmen ophører, akkumulatoren er utladet. Jo flere ganger dette gjentages, desto dypere ind i metallet kommer virkningen. De akkumulatorer man kjøper, er