Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

85 skjellige kvælstofholdige raaemner, nogen kan gjøre det av selve luften, men de fleste kun av forskj ellige forbindelser, dels de som findes i naturlig gjødning, dels av forskjellige salte, ammoniumsalte og salpeter? sure salte. Den naturlige gjødning strækker ikke til, ogjordens naturlige lager avkvælstofsalte, nemlig salpeter# leierne i Chile, utgjør en begrænset mængde. At luftens kvælstof og surstof under indflydelse av en elektrisk gnist kan gi kvælstofoksyd (NO), der igjen let gir kvælstofdioksyd (NO2) og salpetersyre (HNO3\ er paavist for over 100 aar siden av Ca* vendish. Det første forsøk paa praktisk utnyttelse av dette blev gjort av et amerikansk seiskap omkring aarhun# dredskiftet. Det anla fabrikker ved Niagara, men efter* at etpar millioner dollars var destilleret væk, blev fores tagendet opgit. Da var det at en tilfældig iagttagelse satte profess sor Kr. Birkeland paa den tanke som senere førtes ut i livet i den Birkes landÆydeske ovn. Det er ogsaa en lysbueovn som Moissan’s, men lys^ buen blæses ut til en stor skive ved kraftige magneter. I lysbuen er der jo elektroner i fart og desuten kvæk stof* og surstofatomer med unormalt Fig. 64. BirkelandÆydes flammeovn, skematisk. elektronetal paa grund av kollisionerne med elektronerne — luften er ioniseret. Likesom en fast elektrisk strøm kan bevæge en let dreibar magnet, kan en fast magnet bevæge en let forskyvbar strømbane. Mellem elektroderne i lysbuen er der en særlig let bevægelig strømbane: ioniseret luft og elektroner. Sættes en kraftig hesteskomagnet med polerne paa hver side av lysbuen, vil denne spredes ut i planet lodret forbindelseslinjen mellem polerne, op eller ned efter strømretningen. Med hurtig strøm? veksling vil vi se baade den øvre og nedre del samtidig. (Se nærmere kapitlet om elektricitet og magnetisme.) Lysbuen anbringes i et trangt ildfast rum. Se nærmere fig. 66, side 87.