Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
av disse, ialfald ikke endnu paa teknisk lønnende
maate. Raaemnet for fremstillingen av aluminium er
væsentlig oksydet sammen med et mineral, kryolif.
Ingen av disse findes i Norge; det første derimot
f. eks. i Frankrike og det sidste paa Grønland. Begge
smeltes sammen, og der ledes en strøm igjennem;
strømmen brukes tildels til selve smeltningen. Metallet
utskilles ved den negative pol; surstof gaar til den
positive, der gjerne gjøres av kul og derfor brænder
op. I Norge er der en fabrik ved Vennesla pr. Kris;
stiansand S og en i Eydehavn pr. Arendal. Den sidste
fabrik skal egentlig fremstille en forbindelse av alu*
minium og kvælstof — aluminiumnitrid — hvortil kvæl?
stoffet tages fra luften. Mens denne metode uteksperi^
menteres, fabrikeres foreløbig aluminium.
Ogsaa metallet natrium fremstilles ad elektrisk vei,
i Norge i Fredrikstad.
Kobber og nikkel raffineres — befries for forurens*
ninger — ved elektrolyse av deres salte. Man bruker
det urene metal som anode, og der opløses like meget av
denne som der utfældes paa katoden, mens opløsningen
holder sig av ens styrke.
For vort lands vedkommende knytter den største
interesse sig til jernets metallurgi. Jernet fremstilles
gjerne av sine surstofforbindelser, og surstoffet maa
derfor fjernes. Denne «reduktion» foretages gjerne
med kul, og der maa tilføres energi i form av varme.
Denne skaffes gjerne tilveie ved at endel av de til*
satte kul brænder op. Elektriciteten kan skaffe varme,
men ikke ta bort surstoffet. Til det trænges absolut
kul, men meget mindre end det som behøves til hele
processen (ca. 1/s>). Ved jernfremstillingen i alminde*
lighet brukes dels koks, dels trækul. Om koks kan
brukes ved den elektriske jernfremstilling, kan neppe
endnu sies at være bragt paa det rene. Et anlæg
med koks i Hardanger gik rigtignok ikke. Ved
Ulefoss fremstilles jern ved elektrisk smeltning. An*
lægget har desuten sin særlige interesse ved at det er den
første bedrift i landet som foretar forædlingen fuldkorn?
men: helt fra malmen til det færdige industriprodukt.