Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917
Forfatter: S. Neumann
År: 1917
Serie: Dansk Forening for Social Politik 5. Hefte
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 16
UDK: 331.86 Neu
DOI: 10.48563/dtu-0000030
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
LÆRLINGESPØRGSMAALET OG
udarbejdede Lovforslag imidlertid kun omfattede Haandværket,
og man fra mange Sider ønskede, at ogsaa Industrien blev taget
med, blev Spørgsmaalet herom forelagt sagkyndige, der i 1911
afgav Betænkning. Paa Grundlag af det da tilvejebragte Materiale,
blev der saa udarbejdet et nyt Lovforslag, der fremkom i 1913.
Dette Forslag er endnu ikke bleven forelagt for Rigsdagen, men
er bleven underkastet en indgaaende Betænkning af den svenske
Socialstyrelse, hvis Betænkning velvilligst underhaanden er bleven
overladt Indenrigsministeriet og har været os til betydelig Nytte.
Paa Grundlag af det tidligere nævnte, af Arbejdsraadet udarbej-
dede Lovforslag og de af Ministeriet senere modtagne eller ind-
hentede Oplysninger, har man nu udarbejdet et nyt Lovforslag,
om hvis Hovedpunkter jeg gerne vil give lidt nærmere Meddelelse.
Jeg vil dog straks betone, at Ministeriet ikke har taget endelig Stil-
ling til Lovforslagets Indhold, idet det er Hensigten, saa snart For-
holdene tillader det, at forhandle med de faglige Hovedorganisa-
tioner af Arbejdere og Arbejdsgivere om Bestemmelserne i Lovfor-
slaget, forinden dette forelægges Rigsdagen.
Inden jeg nu gaar over til at omtale Bestemmelserne i det ud-
arbejdede Udkast, vil jeg gerne sige et Par Ord om dettes prin-
cipielle Forskellighed fra den nugældende Lov.
Fra mange Sider har man hævdet, at denne sidste Lov ser Lær-
lingeforholdet fra et ensidigt Mesterstandpunkt, men dette er siet
ikke rigtigt. Der findes 'mange Bestemmelser som øjensynligt
har haft til Hensigt at yde Lærlingen Beskyttelse imod Overgreb
fra Læremesterens Side og imod dennes Forsømmelighed ved
Uddannelsen. Naar Loven alligevel ikke har virket tilstrækkeligt
i saa Henseende, kommer dette af, at man — hvad der er meget
forstaaeligt efter Lovens Tilblivelsestid — har ment som Regel
at kunne overlade det til Lærlingen selv og hans Paarørende at
paatale eventuelle Overgreb, saaledes at man ikke har haft Øj-
nene aabne for, at Beskyttelsen ikke vilde blive tilstrækkelig ef>
fektiv, naar man overlod det til den svage Part i Forholdet selv
at haandhæve sin Ret. Principet for det ny Lovudkast er derimod,
at Loven skal være en social Beskyttelseslov for Lærlingen, hvor-
for der er givet det offentlige ikke alene en Paataleret ovérfor lig-
nende Overgreb, men tillige en Tilsynsret og -pligt, saaledes at
Overgreb kan undgaas. —
Den gældende Lærlingelov har i Forhold til Udlandets Lovgiv-