Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917

LÆRLINGELOVENS REVISION 7 tage Lærlinge, hvad der neppe lader sig gøre i Praksis under de nuværende Samfundsforhold. Snarere kunde man tænke sig den Ordning, at der fra det offentliges Side blev ydet Understøttelse ogsaa til den praktiske Lærlingeuddannelse, hvad enten nu Under- støttelsen skulde oppebæres af Lærlingen eller Mestrene. Det er ikke utænkeligt, at man i Fremtiden vil komme til at gaa den Vej, men for Tiden vilde det vist ikke være muligt at gennemføre saadan Ordning, og det er da sikkert heller ikke nødvendigt. De paagældende Fag kan i Almindelighed meget vel bære en højere Lærlingeløn, og dette erkendes ogsaa beredvilligt af Fagenes Repræ- sentanter. Jeg har tit og mange Gange i Møder hørt Arbejdsgivere udtale, at man var klar over, at Lærlingelønnen i Almindelighed burde forhøjes, og at man var villig til at bringe ikke ubetydelige Ofre i saa Henseende. — Endelig kommer jeg til det sidste af de nævnte Forhold; dette maa ordnes ved en Revision af Lærlingeloven. Tanken om en saadan Revision er ikke af ny Dato, hvilket er meget naturligt, da den gældende Lov jo som bekendt udkom den 30. Marts 1889. Allerede da jeg for over 10 Aar siden kom ind i Indenrigsministeriet, var der Planer oppe om en saadan Revision, og der blev, efter at forskellige faglige Organisationer havde haft Lejlighed til at udtale sig i Sagen, af Arbejdsraadet udarbejdet et Revisionsforslag, hvilket Forslag derefter blev behandlet i Mini- steriet. Forskellige Forhold bevirkede imidlertid, at der ikke den Gang blev Tale om at forelægge Lovforslaget for Rigsdagen, og senere har Sagen hvilet, uagtet der gentagne Gange er bleven gjort Forsøg paa at faa den taget op til fornyet Behandling. De stigende Klager over Lærlingemangel og Lærlingenes man- gelfulde Uddannelse har imidlertid bevirket, at Ministeriet paany har taget Sagen op til Behandling, og man har da navnlig søgt Op- lysning om Forholdene i Norge og Sverig, idet Forholdet stiller sig saa heldigt, at begge disse Lande i de senere Aar har beskæf- tiget sig med Lærlingespørgsmaalet I Norge har man for faa Aar siden faaet en ny Lærlingelov, der indeholdes i Loven om Haandværksnæring af 25. Juli 1913. I Sverig har man ganske vist ikke nogen Lærlingelov, men man har gjort store Forarbejder til en saadan Lov. I 1907 blev der ned- sat en Kommission tii at udarbejde en Lærlingelov og i 1909 blev Kommissionen færdig med sit Arbejde. Da det af Kommissionen