Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917

Forfatter: S. Neumann

År: 1917

Serie: Dansk Forening for Social Politik 5. Hefte

Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 16

UDK: 331.86 Neu

DOI: 10.48563/dtu-0000030

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
LÆRLINGELOVENS REVISION 15 fentlige Tilsyn med Lærlingeordningen. Her er det som tidligere fremhævet, at de betydeligste Ændringer bliver fornødne. Efter den gældende Lov er det Magistraten og paa Landet Poli- timesteren, der paa det offentliges Vegne har med Lærlingeord- ningen at gøre. Det siger sig selv, at disse Embedsmænd, der er stærkt optagne af andre Embedsforretninger og ikke har Adgang til særlig at gøre sig kendt med Lærlingeforhold, ikke kan føre noget fagligt Tilsyn med Lærlingeuddannelsen. Dette er heller ikke Lovens Mening. Den kræver væsentlig kun, at Øvrigheden skal autorisere Lærlingekontrakten og eventuelt fungere som For- mand i den Voldgift, som skal nedsættes i Stridigheder mellem Me- ster og Lærling. løvrigt overlader Loven det til Lærlingen eller maa- ske rettere hans Fader ellerVærge selv at sørge for sine Rettigheder. Hvis en Læremester ikke opretter Lærlingekontrakt, hvis han an- tager Lærling, uagtet han ikke er berettiget hertil, f. Eks. fordi han er straffet, eller han antager en Lærling, hvis tidligere indgaaede Lærlingekontrakt ikke er lovligt hævet, vil det offentlige sørge for, at der bliver anlagt Sag imod ham. Men i andre Tilfælde af Lov- overtrædelser, naar Lærlingen eller hans Paarørende selv paa- taler Forseelsen; hvis Læremesteren f, Eks. lader Lærlingen ar- bejde udover den lovmæssige Arbejdstid, kan det offentlige ikke paatale dette. Denne Ordning har som anført vist sig uheldig i Praksis. Der maa gives det offentlige Paataleret, naar Læremesteren krænker de Lærlingen ved Loven tilsikrede Rettigheder, naar f. Eks. den lovbegrænsede Arbejdstid overskrides, naar Lærlingen hindres i at søge teknisk Skole o. s. v. Men det er ikke tilstrækkeligt, at det offentlige faar en udvidet Paataleret. Det er nødvendigt, at det offentlige faar Adgang til at udøve et nærmere Tilsyn med Lærlingeuddannelsen. Dette har man tænkt at naa til ved Oprettelsen af »Lærlingekommissioner «. Det er Hensigten at foreslaa, at saadanne Kommissioner skal oprettes i København, Købstæder og Handelspladser samt i saa- danne Landkommuner, hvor det findes ønskeligt. Kommissionerne skal vælges af vedkommende kommunale Raad og bestaa af en Formand, som ikke maa være en Næringsdrivende eller Medhjæl- per hos Næringsdrivende, der omfattes af Lærlingeloven, samt af et lige stort Antal Næringsdrivende og Medhjælpere, der indstilles af vedkommende faglige Organisationer. Lærlingekommissionerno