Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917
Forfatter: S. Neumann
År: 1917
Serie: Dansk Forening for Social Politik 5. Hefte
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 16
UDK: 331.86 Neu
DOI: 10.48563/dtu-0000030
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆRLINGELOVENS REVISION
15
fentlige Tilsyn med Lærlingeordningen. Her er det som tidligere
fremhævet, at de betydeligste Ændringer bliver fornødne.
Efter den gældende Lov er det Magistraten og paa Landet Poli-
timesteren, der paa det offentliges Vegne har med Lærlingeord-
ningen at gøre. Det siger sig selv, at disse Embedsmænd, der er
stærkt optagne af andre Embedsforretninger og ikke har Adgang
til særlig at gøre sig kendt med Lærlingeforhold, ikke kan føre
noget fagligt Tilsyn med Lærlingeuddannelsen. Dette er heller
ikke Lovens Mening. Den kræver væsentlig kun, at Øvrigheden
skal autorisere Lærlingekontrakten og eventuelt fungere som For-
mand i den Voldgift, som skal nedsættes i Stridigheder mellem Me-
ster og Lærling. løvrigt overlader Loven det til Lærlingen eller maa-
ske rettere hans Fader ellerVærge selv at sørge for sine Rettigheder.
Hvis en Læremester ikke opretter Lærlingekontrakt, hvis han an-
tager Lærling, uagtet han ikke er berettiget hertil, f. Eks. fordi han
er straffet, eller han antager en Lærling, hvis tidligere indgaaede
Lærlingekontrakt ikke er lovligt hævet, vil det offentlige sørge for,
at der bliver anlagt Sag imod ham. Men i andre Tilfælde af Lov-
overtrædelser, naar Lærlingen eller hans Paarørende selv paa-
taler Forseelsen; hvis Læremesteren f, Eks. lader Lærlingen ar-
bejde udover den lovmæssige Arbejdstid, kan det offentlige ikke
paatale dette.
Denne Ordning har som anført vist sig uheldig i Praksis. Der
maa gives det offentlige Paataleret, naar Læremesteren krænker
de Lærlingen ved Loven tilsikrede Rettigheder, naar f. Eks. den
lovbegrænsede Arbejdstid overskrides, naar Lærlingen hindres i
at søge teknisk Skole o. s. v.
Men det er ikke tilstrækkeligt, at det offentlige faar en udvidet
Paataleret. Det er nødvendigt, at det offentlige faar Adgang til at
udøve et nærmere Tilsyn med Lærlingeuddannelsen. Dette har
man tænkt at naa til ved Oprettelsen af »Lærlingekommissioner «.
Det er Hensigten at foreslaa, at saadanne Kommissioner skal
oprettes i København, Købstæder og Handelspladser samt i saa-
danne Landkommuner, hvor det findes ønskeligt. Kommissionerne
skal vælges af vedkommende kommunale Raad og bestaa af en
Formand, som ikke maa være en Næringsdrivende eller Medhjæl-
per hos Næringsdrivende, der omfattes af Lærlingeloven, samt af et
lige stort Antal Næringsdrivende og Medhjælpere, der indstilles af
vedkommende faglige Organisationer. Lærlingekommissionerno