Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917

16 LÆRLINCESPØRGSMAALET OG LÆRLINGELOVENS REVISION vil herefter faa en Sammensætning, som meget minder om Sam- mensætningen af de kommunale Arbejdsanvisningskontorers Be- styrelser, og man har da ogsaa tænkt sig, at det eventuelt, naar Parterne enedes herom, skulde kunne overdrages sidstnævnte Be- styrelser at virke som Lærlingekommission. Lærlingekommissionens Opgave skal ikke blot være den at ud- fylde de samme Hverv, som hidtil er varetagne af Magistraten, men tillige den under Læretiden at føre Tilsyn med Lærlingenes for- svarlige Uddannelse og med, at Læremesteren i det hele opfylder sine Forpligtelser imod dem. Selvfølgelig skal dette Tilsyn — der dels kan foretages af Kommissionens Medlemmer, dels af sag- kyndige, som antages af Kommissionen — foregaa paa en saadan Maade, at det ikke virker til unødig Géne for Læremestrene, og det tænkes foreslaaet, at Indenrigsministeriet skal udstede en In- struks for Kommissionernes hele Virksomhed. Overledelsen af Til- synet skal tilkomme Indenrigsministeriet, der som Bistand skal kunne antage en Lærlingekonsulent. — Jeg er nu færdig med Gennemgangen af de vigtigste af de paa- tænkte Lovændringer; det vil sikkert blive erkendt, at de er vidtgaaende, selv om jeg naturligvis ikke tvivler paa, at der findes dem, der mener,, at de burde være endnu vidererækkende. Paa den anden Side er jeg sikker paa, at man fra mange Læremestres Side vil finde dem altfor vidtgaaende, men jeg er overbevist om, at de dygtige Læremestre ikke behøver at nære nogen Frygt for Ulemper ved den foreslaaede Ordning. Enhver, der er bekendt med Lærlingeuddannelse, vil sikkert give mig Ret i, at den bedste Uddannelse faas hos en dygtig Lære- mester. Der findes Fag, hvor Uddannelsen ikke kan foregaa paa denne Maade, men maa finde Sted paa Skoler, saadan Uddannelse er imidlertid ikke blot langt mere bekostelig, men kan derhos i praktisk Værdi ikke stilles ved Siden af Uddannelsen hos den private Læremester. Det vilde derfor være meget kortsynet, om man fra det offentliges Side vilde søge at lægge Hindringer ivejen for Læremestrenes Benyttelse af Lærlinge, og det ønskes sikkert heller ikke fra nogen Side. Det er kun de slette Læremestre man vil til Livs, og den Omstændighed, at der gives det offentlige Ad- gang til Indgriben overfor saadanne Læremestre, vil bevirke, at de andre Læremestre bliver fritagne for en uheldig Konkurrence og bidrage til Lærlingemanglens Ophør.