Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Rumseys Baad. 129 Fitch indsaa tilfulde, at Baaden savnede væsentlige Betingelser for at slaa igennem: Aare-Mekanismen kunde vanskelig overføres paa større Skibe. Han vilde derfor ind paa ny Forsøg, og da han ikke fandt Støtte i Amerika, rejste han 1792 til Europa, hvor han blev venlig modtaget af Politikeren Brissot i Paris, der skaffede ham Lejlighed til at fremsætte sine Planer for Konventets Med- lemmer, som bleve meget interesserede af hans Projekter. Der kom dog intet ud heraf; kort Tid derefter faldt Brissots Indflydelse (han blev senere guillotineret sammen med Girondinerne), og Fitch rejste hjem til Amerika. Her vilde imidlertid ingen støtte ham, og i Fortvivlelse over sin hjælpeløse Tilstand søgte og fandt han Dø- den ved at styrte sig ud i en Flod. § 105. Et ganske andet Princip for Bevægmidler blev forsøgt al Amerikaneren Rumsey. Han lod Dampmaskinen pumpe Vand ind i Baaden, livorpaa en stærk Trykpumpe med stor Kraft sendte det agterud, og derved blev Baaden dreven frem (jfr. § 44). Fig. 100 viser Rumseys Tegning. Ved C kom- mer Vandet ind gen- nem en opadgaaende Ventil A. Stemplet F, som trækkes af Dampmaskinen, suger, naar det gaar op, Vandet ind, men trykker, naar det gaar ned, en Vand- straale ud gennem en udgaaende Ventil ved B. Rumsey, der var rejst til England, døde uden at faa sin Baad prøvet; hans Arbejde fik saaledes ingen direkte Betydning, men derimod nok indirekte, ti det var gennem ham, at Robert Fulton kom ind paa sine Arbejder med Dampsejlads, der førte til et praktisk Resultat. § 106. Robert Fulton blev født 1765 i Pensylvanien af fat- tige irske Forældre. Han kom først i Guldsmedlære, men hans Lyst var at blive Maler, hvorfor han forlod Haandværket og søgte at uddanne sig til Kunstner. Noget Talent i Retning af Maleri havde han; 17 Aar gammel ernærede han baade sig selv og sin Moder, der var knke, ved sin Kunst, ja han tjente endog saa godt, at han kunde købe en lille Landejendom til sin Moder. 1786 rejste han med gode Anbefalinger til England for at uddanne sig videre. Men her opdagede han snart, at hans Talent som Maler ikke vilde føre ham ret vidt. Han opgav derfor Kunsten og tog Historisk Fysik. IL 9