Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rumseys Baad.
129
Fitch indsaa tilfulde, at Baaden savnede væsentlige Betingelser for
at slaa igennem: Aare-Mekanismen kunde vanskelig overføres paa
større Skibe. Han vilde derfor ind paa ny Forsøg, og da han
ikke fandt Støtte i Amerika, rejste han 1792 til Europa, hvor han
blev venlig modtaget af Politikeren Brissot i Paris, der skaffede
ham Lejlighed til at fremsætte sine Planer for Konventets Med-
lemmer, som bleve meget interesserede af hans Projekter. Der
kom dog intet ud heraf; kort Tid derefter faldt Brissots Indflydelse
(han blev senere guillotineret sammen med Girondinerne), og Fitch
rejste hjem til Amerika. Her vilde imidlertid ingen støtte ham, og
i Fortvivlelse over sin hjælpeløse Tilstand søgte og fandt han Dø-
den ved at styrte sig ud i en Flod.
§ 105. Et ganske andet Princip for Bevægmidler blev forsøgt
al Amerikaneren Rumsey. Han lod Dampmaskinen pumpe Vand
ind i Baaden, livorpaa en stærk Trykpumpe med stor Kraft sendte
det agterud, og derved
blev Baaden dreven
frem (jfr. § 44). Fig.
100 viser Rumseys
Tegning. Ved C kom-
mer Vandet ind gen-
nem en opadgaaende
Ventil A. Stemplet F, som trækkes af Dampmaskinen, suger, naar
det gaar op, Vandet ind, men trykker, naar det gaar ned, en Vand-
straale ud gennem en udgaaende Ventil ved B. Rumsey, der var
rejst til England, døde uden at faa sin Baad prøvet; hans Arbejde
fik saaledes ingen direkte Betydning, men derimod nok indirekte,
ti det var gennem ham, at Robert Fulton kom ind paa sine
Arbejder med Dampsejlads, der førte til et praktisk Resultat.
§ 106. Robert Fulton blev født 1765 i Pensylvanien af fat-
tige irske Forældre. Han kom først i Guldsmedlære, men hans
Lyst var at blive Maler, hvorfor han forlod Haandværket og søgte
at uddanne sig til Kunstner. Noget Talent i Retning af Maleri
havde han; 17 Aar gammel ernærede han baade sig selv og sin
Moder, der var knke, ved sin Kunst, ja han tjente endog saa
godt, at han kunde købe en lille Landejendom til sin Moder. 1786
rejste han med gode Anbefalinger til England for at uddanne sig
videre. Men her opdagede han snart, at hans Talent som Maler
ikke vilde føre ham ret vidt. Han opgav derfor Kunsten og tog
Historisk Fysik. IL
9