Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fulton og Livingstone.
131
bare Floder. For at imødekomme hans alvorlig mente Ønske, lod
jeg fyre op under Kedlen, satte Dampbaaden i Gang og sejlede
ham 4 (engelske) Mil ned ad Kanalen (Forth-Clyde Kanalen) og
tilbage igen. Turen tog 1 Time 20 Minutter, vor Fart var altsaa
6 Mil i Timen. Fulton var meget overrasket. Under Turen bad
han om Tilladelse til at gøre nogle Optegnelser angaaende Damp-
baaden. Dette kunde jeg ikke have noget imod, da jeg ønskede
Sagen gjort saa bekendt som muligt, og mit Patent sikrede mig
imod, at han kunde skade mig i England. Ganske vist, i Amerika
kunde jeg ikke faa nogen Rettighed. Han gjorde da sine Opteg-
nelser, og jeg gav ham uforbeholdent Svar paa adskillige Spørgs-
maal angaaende Maskinen, dens Konstruktion og dens Kraft.«
Det var virkelig ogsaa Fultons Hensigt at rejse hjem til
Amerika. Den franske Regering havde opgivet at støtte hans For-
søg, og der var intet, som holdt ham tilbage i Paris. Han gik der-
for op i det amerikanske Konsulat for at tage Afsked med Gesand-
ten for de forenede Stater Robert Livingstone. Denne Mand
havde selv tidligere syslet med Konstruktionen af Dampbaade, og
da han hørte om Fultons Planer, overtalte han denne til at blive
i Paris. Livingstone vilde tilskyde de nødvendige Midler, saa et
afgørende Forsøg m. H. t. Dampsejlads kunde blive gjort. Fulton
studerede nu alle tidligere Forslag og kom mærkelig nok til det
Resultat, at Fitch's Aaresystem var det bedste. Det viste sig dog,
at denne Plan var uudførlig i det større, og han byggede der-
for en Hjulbaad, som gjorde sin første Prøvefart 1803. Baaden
var 100 Fod lang og 10 Fod bred. Sagen vakte stor Opsigt, en
Del af Akademiets Medlemmer vare med paa Prøvefarten, men
alligevel vilde Napoleon ikke modtage Fultons Tilbud om at over-
lade Regeringen hans Planer mod en passende Betaling. Napo-
leon var saa plaget af Projektmagere, at han ikke gav sig Tid til
at lade Sagen undersøge. Havde han taget mod Fultons Tilbud,
var hans Historie maaske ikke endt paa St. Helena.
§ 108. Livingstone banede imidlertid Vej for Fulton i Ame-
rika; han sendte Kongressen en Fremstilling af Forsøgenes heldige
Udfald og fik Forlængelse af et Patent, han tidligere havde taget,
paa 20 Aar fra 1803.
Der blev bestilt en kraftig dobbeltvirkende Maskine hos Boul-
ton og Watt, og da den var færdig, blev den sendt til New-York,
idet der fulgte to Maskinarbejdere fra Soho med for at stille den op.
9*