Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
George Stephenson.
Vognen halede sig frem. Ja, man gik endog saa vidt, at man
konstruerede et Lokomotiv, der skulde skubbes frem af et Slags
Bagben.
Endelig godtgjorde en engelsk Ingenieur Blackett i Aaret
1813 ved Forsøg, som han anstillede paa plane Jærnskinner, at
Gnidningen mellem disse og Hjulene var langt større, end man
havde troet. Han paaviste, at det var en unødig Frygt, man havde
for, at Lokomotivets Hjul skulde glide paa Skinnerne. — Dermed
var denne væsentlige Hindring for Dampkørslen bragt af Vejen.
Men Lokomotivets Bygning var overmaade mangelfuld, navnlig ud-
viklede det for lille Kraft i Forhold til sin store Vægt.
§ 114. Paa dette Tidspunkt gav Maskinmester George
Stephenson sig i Kast med den Opgave at bygge et praktisk
Lokomotiv.
George Stephenson var født 1781 i Landsbyen Wylam. som
ligger ved Tynefloden 2 Mil vest for Newcastle. Hans Fader var
Fyrbøder ved en Newcomensk Maskine, som drev et Pumpeværk
i den nærliggende Kulgrube. Drengen havde en fattig, men lykkelig
Barndom, ti han havde gode Forældre. Tidlig maatte han hjælpe
til med at tjene Føden, og Skolegang fik han ikke. 17 Aar gam-
mel blev han »Vandkigger«, hvis Arbejde bestod i at tilse Maski-
nerne og holde Pumperne i god Orden. Det var saaledes en be-
troet Stilling, som da ogsaa indbragte ham 10 Kroner om Ugen i
Løn. Nu fik han Raad til at skaffe sig Undervisning i Læse- og
Skrivekunsten i en Aftenskole, hvor han tillige lærte Begyndelses-
grundene i Regning. 20 Aar gammel blev han »Bremser«, et
ansvarsfuldt Hverv, idet Bremseren skulde regulere Maskinens
Gang, naar Grubekurvene bleve hejste op og ned, at ingen Ulyk-
ker skulde ske.
I denne Stilling giftede han sig efter Smaafolks Skik over-
maade tidlig, kun fyldt 21 Aar, og levede lykkelig med sin lige
saa unge Hustru i 4 Aar til 1806, da han mistede hende. Dette
var et tungt Slag for ham. og utvivlsomt har dette Dødsfald været
medvirkende til, at han modtog et Tilbud om at passe en Wattsk
Maskine i Skotland. Han satte da sin 3 Aar gamle Søn Robert
i Huset hos nogle gode Venner og rejste afsted. I Skotland fik
han Lejlighed til at skaffe sig et indgaaende Kendskab til den ny
Maskine, hvilket senere blev af største Betydning for ham. Han
blev imidlertid kun borte et Aar; han kunde ikke holde det ud for