Hvorledes kan en stor By der ligger ved Havet bedst Fjærne sine Affaldsstoffer?
Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave for 1886
Forfatter: Michael Cohn
År: 1887
UDK: 628.4 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000222
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.32
til Vandets Overflade). At i Husledningerne Vandlaasene
kunne sprænges eller tømme sig under forskjellige Forhold
og Kloakluften saaledes strømme ind i Værelset, ikke at tale
om, at Vandet i Vandlaasen kan fordampe, naar Klosettet i
længere Tid er ubenyttet, derpaa har man i de senere Aar
særlig havt Opmærksomheden henvendt. Konstruktionen af
Klosetterne er som Følge deraf bleven mere og mere fuld-
kommen, og det kan ikke nægtes, at man nu er i Stand til
at indrette dem saaledes, at en Sprængning af Vandlaasene
er umulig, ved nemlig at føre Ealdrøret op over Taget, lade
det være aabent for oven og forsyne det med Ventilations-
hætte, og ved desuden at anbringe et særskilt Ventilations-
rør, med hvilket alle Sifonerne sættes i Forbindelse ved
Hjælp af Rør, der udgaa fra deres øverste Punkt. Ogsaa
Ventilationen af Gadeledningerne har i de seneste Aar be-
skjæftiget Fagmændene. Vi skulle her ikke gaa nærmere
ind paa disse Forhold, men kun anføre, at man mere og
mere er bleven enig om, at Husledningerne ventileres for
sig og fuldstændig aflukkes fra Gadeledningerne, og at disse
sidste hovedsagelig ventileres ved Hjælp af Aabninger. der
anbringes i Nedgangsbrøndenes Laag, under hvilke man kan
anbringe Filtre af Træku], og ved særlige Ventilationsrør.
der udgaa fra den foran hvert Hus anbragte Nedløbsbrønd
og fortsættes op over Taget.
Som det er gaaet med Ventilationsspørgsmaalet i Vand-
klosetsystemets Historie, ganske paa samme Maade er det
gaaet Spørgsmaalet om Infektion af Jordbunden udgaaende
fra Kanalindholdet, der sivede ud gjennem Ledningerne. Man
gjorde opmærksom paa den Fare, der truede derfra, idet den
Grund, paa hvilken Byerne ere byggede, efterhaanden skulde
gjennemtrænges med forraadnende organiske Vædsker, med
specifike Sygdomskim, der under gunstige Omstændigheder
skulde kunne fremkalde Epidemier. Saa berettiget, som denne
Indvending var i en Tid, hvor Byernes Kanalisation endnu
befandt sig i sin Barndom, ligesaa uberettiget er den nu.