Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

ARBEJDSMETHODER 125 Ved disse Fremgangsmaader har man kunnet paavise vild Gær, selv hvor denne kun har udgjort x/4oo Del af Prøven. Methoden kan skærpes ved at indføre Prøven i humlet Urt og efter at Hovedgæringen er endt at indføre en Del af det øverste Vædskelag i en ny Kolbe med humlet Urt, og først anlægge Spore- kulturen med den heri udviklede Gær. Hansen har nemlig paa- vist, at den vilde Gær er særlig talrig i Vædskens øverste Lag ved Slutningen af Hovedgæringen. Ved Hjælp af Hansens Vinsyr emetho de kan man paavise selv det ringeste Spor af Vildgær. Efter denne opfriskes Prøven i humlet Urt og den udviklede Bundgær føres over i en vandig Opløsning af 10°/0 Rørsukker og 4°/0 Vinsyre og henstilles 24 Timer ved 250 C., hvorefter Gæren endnu engang føres over i en ny Kolbe med samme Opløsning og henstilles atter 24 Timer ved 25° C. Herpaa opfriskes Gæren i humlet Urt og med den ud- viklede Bundgær anlægges Sporekulturen. Paavisning af Bakterier i Gærprøven kan ske ved Indførelsen af en lille Del af Prøven i Gærvand og Henstand ved 25° C. i et Par Dage; Sarcina og almindelige Forraadnelsesbakterier vil heri hurtig komme til Udvikling. Eddikesyrebakterier bringes lettest til Udvikling i sterilt 01; Henstand et Par Døgn ved c. 33° C. Er Alkoholprocenten for ringe, maa den ved Tilsætning af conc. Alkohol forhøjes til c. 3°/0. Til Paavisning af syredannende Bakterier, navnlig Mælke- syrebakterier, anvendes Gelatineplader med Kridt. De syredannende Bakterier vil da røbe sig ved at opløse Kridtet omkring Kolonierne. Forraadnelsesbakterier kendes let paa Gelatineplader ved deres Evne til at smelte (peptonisere) Gelatinen.