Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FOREKOMST
131
Vandet i de store Have indeholder ogsaa en stor Del levende
Kim, dog som Regel færre, jo længere man fjærner sig fra Ky-
sterne. Selv paa store Dybder har man fundet Bakterier, og Hav-
bunden synes endog temmelig rig paa disse Organismer.
Ligesom Strømninger i Luften bidrager ogsaa Strømninger i
Floder og Have stærkt til Spredning af Mikroorganismerne.
I Jorden findes dog det største Antal Kim og sikkert ogsaa
den største Artsrigdom. Flest findes nærmest Overfladen, allerede
i c. 1 Fods Dybde formindskes Antallet betydeligt, og i en Dybde
af c. 10 Fod vil som Regel kun ganske faa Kim forekomme.
Jordlagene virker nemlig som Filter, og det endog i en saa-
dan Grad, at Kildevand fra store Dybder undertiden findes sterilt.
Jorden omkring Byer er meget rig paa Kim, i det Hele taget
ved beboede Steder, hvor Jorden faar rigeligere Tilgang af orga-
niske Affaldsstoffer.
I Gadedynd har man f. Eks. fundet indtil 80 Millioner spire-
dygtige Kim pr. Kubiccentimeter.
Velplejet Agerjord indeholder omkring r/2 Million Kim pr.
Kubiccentimeter, men jo magrere Jorden er, desto lavere Antallet
af Organismer. Saaledes er Klitsand temmelig fattigt paa Kim.
Antallet af Mikroorganismer saavel i Vandet som i Jorden er
tillige i høj Grad afhængig af Temperaturen, idet det — til en vis
Grad — tiltager med denne. Der findes af denne Grund kun for-
holdsvis faa Kim i de arktiske Egne, medens Antallet af disse
stiger mere og mere henimod Ækvator.
Desuden findes i og paa Mennesker og Dyr en Mængde Mi-
kroorganismer; navnlig er Fordøjelseskanalen som Regel meget
righoldig. I Tilslutning til det Foregaaende kan dog anføres, at
man i de arktiske Egne har truffet Dyr, hvis Tarmkanal angives
at være ganske blottet for Bakterier.
Ligeledes er de fleste Planter ofte Sædet for en stærk Udvik-
ling af Mikroorganismer, saaledes i særdeles høj Grad de søde
F rugter.
Naturligvis kunde man anføre talrige andre Steder, hvor Mi-
kroorganismer til enhver Tid forekommer i meget stort Antal. Dog
maa man i denne Forbindelse lige omtale Organismernes Fore-
komst i vore almindeligste Nærings- og Nydelsesmidler, og det er