Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

236 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER Før Sporedannelsen hos de selvbevægelige Bakterier tager sin Begyndelse, indstiller disse deres Selvbevægelighed. Naar Sporen er dannet, hendør efterhaanden Resterne af Bak- terievævet, saa Sporen bliver isoleret, og den bliver da saaledes uforandret, indtil den — om kortere eller længere Tid — atter kommer under gunstige Livsvilkaar; den spirer da og danner en Bacil, der atter formerer sig ved Deling paa sædvanlig Maade. Sporens Spiring gaar for sig paa forskellig Maade. F. Eks. hos Miltbrandbacillen forlænper Sporen sig i Retning af Længde- aksen, den taber sit glinsende Udseende, og Sporemembranen for- vandler sig uden videre til Bacilmembran. Hos andre Former kommer Bacillen frem igennem et Hul i Sporemembranen, og denne kan nogen Tid blive siddende paa den unge Bacil som en Kappe. Sporedannelsen kan enten optræde i Midten af Bacillen eller i dennes ene Ende. I sidste Tilfælde faar den sporebærende Bacil Form af en Trommestik (f. Eks. Tetanusbacillen). Hos de Ba- ciller, hvor Sporen dannes i Midten, fremkommer her som Regel en stærk Udvidelse af Stavens Midte, hvorved dannes tenformede Legemer, de saakaldte Clostridiumformer (f. Eks. Smørsyre- bacillen). Den her omtalte Sporedannelse benævnes endogen Spore- dannelse ; man antager nemlig ogsaa Tilstedeværelsen af en anden Form af Sporer, nemlig de saakaldte Arthrosporer; efter enkelte Autores Mening forekommer de hos alle de Arter, der ikke besid- der Evnen til at danne Endosporer. De skulle bestaa af Enkelt- celler, der ikke har noget fra andre Celler afvigende Ydre, men dog være i Besiddelse af større Resistens, altsaa Celler, der, naar de øvrige dør, senere skulle danne Udgangspunktet for en ny Vegetation. Da der imidlertid langtfra er Tale om en lignende Resistens som hos de endogene Sporer, og da Arthrosporerne næppe kan opfattes som egentlige Hvilestadier, har hele Spørgs- maalet mere theoretisk end praktisk Betydning.