Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
ERNÆRING OG FORMERING 135 sig, at Cellen vokser i Længderetning, og derefter indsnøres paa Midten. Er Indsnøringen komplet, er altsaa den oprindelige Celle delt i to, der hver for sig fuldstændig ligner Modercellen før De- lingens Begyndelse. Den Retning, i hvilken Forlængelsen af Cellen sker, er hos Baciller og Spiriller Individets Længderetning; hos Mikrococcerne er det som oftest den samme Retning, i hvilken Forlængelsen ved den forudgaaende Deling skete. Dette sidste er ikke altid Tilfældet; der findes nemlig Micrococcer, hvor de to nylig ved Deling opstaaede Micrococcer atter spalter sig i en Ret- ning, der staar lodret paa den første Delings Plan; herved opstaar Former som Merismopedia og Tetragenus. Desuden findes Micrococcer, der deler sig efter alle Rummets tre Retninger, og S«rc/w«formen fremkommer. Naar man ser bort fra disse Undtagelser, sker Delingen altid i samme Retning som den forudgaaende Deling. Efter fuldendt Deling kan de enkelte Individer forlade hin- anden eller vedblive at hænge sammen. I sidste Tilfælde faas Bakteriekæder, der altsaa kan bestaa af 2—4—8 o. s. v. Individer. Drejer det sig om Baciller, opstaar Strepto-baciller, om Micro- coccer — Strepto-coccer. Særlig blandt Micrococcerne gives mange Arter, der næsten aldrig danne mere end 2 Individer i Kæden, og de kaldes da Diplo-coccer. Mvis Micrococcerne efter endt Deling ikke forblive sammen- hængende, men falde fra hverandre og lejre sig tilfældig ved Siden af hverandre i større eller mindre vindrueklasseagtige Klumper, fremkommer en Form, man har benævnt Staphylo-coccer. Som bekendt danner en Del Bakterier under visse ugunstige Livsvilkaar ejendommelige Frugtformer — Sporer, der har til Hensigt at sikre Artens Bestaaen, saalænge de ugunstige Forhold er tilstede. • Det er som Regel kun Bacillerne, der danner Sporer; dog angives Sporedannelse at være iagttaget hos ganske enkelte Spirilarter. Sporedannelsen foregaar som Regel paa den Maade, at et mindre Punkt i Bakterielegemet bliver stærkt lysbrydende, samtidig med at Stedet udvides betydeligt og omgives tilslut af en særlig fast Membran, der adskiller det fra det tilbageblivende, uforandrede Protoplasma.