Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ERNÆRING OG FORMERING
135
sig, at Cellen vokser i Længderetning, og derefter indsnøres paa
Midten. Er Indsnøringen komplet, er altsaa den oprindelige Celle
delt i to, der hver for sig fuldstændig ligner Modercellen før De-
lingens Begyndelse. Den Retning, i hvilken Forlængelsen af Cellen
sker, er hos Baciller og Spiriller Individets Længderetning; hos
Mikrococcerne er det som oftest den samme Retning, i hvilken
Forlængelsen ved den forudgaaende Deling skete. Dette sidste er
ikke altid Tilfældet; der findes nemlig Micrococcer, hvor de to
nylig ved Deling opstaaede Micrococcer atter spalter sig i en Ret-
ning, der staar lodret paa den første Delings Plan; herved opstaar
Former som Merismopedia og Tetragenus. Desuden findes
Micrococcer, der deler sig efter alle Rummets tre Retninger, og
S«rc/w«formen fremkommer.
Naar man ser bort fra disse Undtagelser, sker Delingen altid
i samme Retning som den forudgaaende Deling.
Efter fuldendt Deling kan de enkelte Individer forlade hin-
anden eller vedblive at hænge sammen. I sidste Tilfælde faas
Bakteriekæder, der altsaa kan bestaa af 2—4—8 o. s. v. Individer.
Drejer det sig om Baciller, opstaar Strepto-baciller, om Micro-
coccer — Strepto-coccer.
Særlig blandt Micrococcerne gives mange Arter, der næsten
aldrig danne mere end 2 Individer i Kæden, og de kaldes da
Diplo-coccer.
Mvis Micrococcerne efter endt Deling ikke forblive sammen-
hængende, men falde fra hverandre og lejre sig tilfældig ved Siden
af hverandre i større eller mindre vindrueklasseagtige Klumper,
fremkommer en Form, man har benævnt Staphylo-coccer.
Som bekendt danner en Del Bakterier under visse ugunstige
Livsvilkaar ejendommelige Frugtformer — Sporer, der har til
Hensigt at sikre Artens Bestaaen, saalænge de ugunstige Forhold
er tilstede. •
Det er som Regel kun Bacillerne, der danner Sporer; dog
angives Sporedannelse at være iagttaget hos ganske enkelte
Spirilarter.
Sporedannelsen foregaar som Regel paa den Maade, at et
mindre Punkt i Bakterielegemet bliver stærkt lysbrydende, samtidig
med at Stedet udvides betydeligt og omgives tilslut af en særlig
fast Membran, der adskiller det fra det tilbageblivende, uforandrede
Protoplasma.