Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

244 BLICHFELDT OG WALBUM : MIKROORGANISMER Udsæd i friske Substrater og havde ganske bevaret deres oprinde- lige Egenskaber. Til de fakultativ anaerobe Bakterier hører de fleste patho- gene Former bl. a. Miltbr andbacillen, Typhusbacillen, Cholera- bacillen, de pathogene Kapselbakterier, Tuberkelbacillen, Difteribacillen, de pyogene Coccer. Af ikke pathogene kan nævnes Mælkesyrebakterierne, mange Forraadnelsesbakterier,. Bacil. prodigiosus, Bacillus vulgaris (Proteus vulgaris), de fotogene og kromogene Bakterier; disse sidste miste dog som Regel Evnen til henholdsvis at lyse og frembringe Farvestoffer, naar Ilten mangler. Denne Gruppe af Bakterier indtager som ovenfor berørt en Midtstilling imellem de obligat aerobe og de obligat anaerobe For- mer, og saaledes at nogle Arter nærmer sig mere til den eneT andre mere til den anden af de ekstreme Grupper; saaledes trives f. Eks. Choleravibrionen kun daarligt ved lav Iltspænding; andre Arter af denne Gruppe formaar kun under visse Betingelser jat føre en anaérob Eksistens — Bacil. lactis aerogenes saaledes kun under Tilstedeværelsen af Stoffer, der kan bringes i Gæring (Sukker). De obligat anaerobe Organismer kommer altsaa kun til Ud- vikling. naar fri Ilt ikke er tilstede. Af pathogene Former kan nævnes Tetanusbacillen, Bacillus oedematis (malignt), Bacil- lus carbonis (Raslesyge), Rauschbrandbacillen. Ki ikke patho- gene: Clostridium butyricum, Clostridium Pasteurianum, og forskellige Former, der fremkalder Sumpgasgæring. De obligat aerobe Bakterier indstillede (som ovenfor berørt) deres Livsfunktioner ved Formindskelse af Iltspændingen; hos de obligat anaerobe finder akkurat det modsatte Sted, idet disse end- ogsaa kan dræbes ved længere Tids Ophold i fri Ilt, og dette gælder ikke alene de vegetative Former, men ogsaa Sporerne; det er saaledes anført, at de vegetative Formér af Smørsyrebakterierne dræbtes allerede efter 14—15 Timers Indvirken af Luften, Spo- rerne dog først efter 9 Maaneders Forløb; ved 37° C. var Iltens Virkning dog betydelig større end ved Stuetemperatur. Det synes sikkert, at der for hver enkelt Organisme under bestemte Kulturbetingelser findes en bestemt Iltspænding, ved hvilken den bedst finder sig til rette, saaledes at man kan tale