Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 161 terne, naar de som Støv hvirvles op af Vinden, stænkes op af Regnen, eller ved Insekters og Fugles Hjælp. Efter at Hansen i 1880—81 havde udarbejdet sin Methode til Rendyrkning af Gærarterne, blev det muligt nærmere at bestemme de forskellige Arters biologiske og fysiologiske Forhold og paa Grundlag heraf opstille et System. Medens man under Navnet Gærsvampe indbefatter alle knop- celledannende Svampe, der giver Alkoholgæring i Sukkeropløsnin- ger, forstaar man ved Saccharomyceter kun saadanne knopcelle- dannende Svampe, som tillige udvikle Endosporer. I det følgende er det disse sidste og Underafdelingen Sckiso- sacchavomycetes, der vil blive omtalt, hvorimod de ikke spore- dannende Gærarter vil blive omtalt ^^vQ.wwåo.'cFungiimperfecti. c) Cellens Form. Saccharomyceternes Celler er runde, ovale eller mere lang- strakte rod- eller traadformede enten enkeltvis eller to til flere sammen, ofte i grenede Kæder fremkomne ved at Døtrecellerne igen har dannet nye Døtreceller inden Forbindelsen med Moder- cellen er ophørt. Cellen bestaar af en Væg, indesluttende Plasmaet med Cellekærne, Vacuoler og Granulationer. d) Cellens Væg. De nydannede Gærcellers Væg er meget tynd; men efter- haanden tiltager den i Tykkelse, og hos Gærceller, der har været opbevarede en Tid, navnlig under ugunstige Forhold, kan den være ret tyk. Cellevæggen bestaar af mindst to Lag, og denne Lagdeling træder tydelig frem efter nogle Dages Behandling med 1 °/0 holdig Overosmiumsyre. Under visse Forhold kan der uden om Cellevæggen aflejre sig et gelatinøst eller slimet Lag, der kan foranledige, at Cellerne klæber sammen i større eller mindre Klumper. Om denne Slimkappes Oprindelse vides intet bestemt, der er bleven anført, at den kunde være opstaaet ved en Opløsning af Cellevæggen, være dannet af Plasmaet eller være et Omdannelses- produkt af Æggehvidestoffer, der kom i Berøring med Cellen udefra. Tydeligst fremtræder dette Slimlag i tyk Gær, navnlig naar man lader Prøven staa nogen Tid under langsom Indtørring.