Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER
161
terne, naar de som Støv hvirvles op af Vinden, stænkes op af
Regnen, eller ved Insekters og Fugles Hjælp.
Efter at Hansen i 1880—81 havde udarbejdet sin Methode til
Rendyrkning af Gærarterne, blev det muligt nærmere at bestemme
de forskellige Arters biologiske og fysiologiske Forhold og paa
Grundlag heraf opstille et System.
Medens man under Navnet Gærsvampe indbefatter alle knop-
celledannende Svampe, der giver Alkoholgæring i Sukkeropløsnin-
ger, forstaar man ved Saccharomyceter kun saadanne knopcelle-
dannende Svampe, som tillige udvikle Endosporer.
I det følgende er det disse sidste og Underafdelingen Sckiso-
sacchavomycetes, der vil blive omtalt, hvorimod de ikke spore-
dannende Gærarter vil blive omtalt ^^vQ.wwåo.'cFungiimperfecti.
c) Cellens Form.
Saccharomyceternes Celler er runde, ovale eller mere lang-
strakte rod- eller traadformede enten enkeltvis eller to til flere
sammen, ofte i grenede Kæder fremkomne ved at Døtrecellerne
igen har dannet nye Døtreceller inden Forbindelsen med Moder-
cellen er ophørt. Cellen bestaar af en Væg, indesluttende Plasmaet
med Cellekærne, Vacuoler og Granulationer.
d) Cellens Væg.
De nydannede Gærcellers Væg er meget tynd; men efter-
haanden tiltager den i Tykkelse, og hos Gærceller, der har været
opbevarede en Tid, navnlig under ugunstige Forhold, kan den
være ret tyk. Cellevæggen bestaar af mindst to Lag, og denne
Lagdeling træder tydelig frem efter nogle Dages Behandling med
1 °/0 holdig Overosmiumsyre.
Under visse Forhold kan der uden om Cellevæggen aflejre
sig et gelatinøst eller slimet Lag, der kan foranledige, at Cellerne
klæber sammen i større eller mindre Klumper.
Om denne Slimkappes Oprindelse vides intet bestemt, der er
bleven anført, at den kunde være opstaaet ved en Opløsning af
Cellevæggen, være dannet af Plasmaet eller være et Omdannelses-
produkt af Æggehvidestoffer, der kom i Berøring med Cellen
udefra.
Tydeligst fremtræder dette Slimlag i tyk Gær, navnlig naar
man lader Prøven staa nogen Tid under langsom Indtørring.