Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER
blev saaledes fremført tilsyneladende Beviser for, at Penicilhum,
Aspergillus eller Dematiumarter var i Stand til at udvikle ægte
Saccharomyceter, naar de dyrkedes paa nærniere beskrevne Maader.
Senere blev det hævdet, at Gærarterne nedstammede fra Usti-
laginaceæ og kun var knopcelledannende Stadier af disse.
Alle disse forskellige Paastande er imidlertid bievne gen-
drevne fra forskellig Side, og navnlig har Klöcker og Schøn-
ning udført store og omfattende Forsøg for at faa slaaet fast, at
alle disse Iagttagelser og underlige Resultater sandsynligvis skyldes
Mangel ved Undersøgelsesmethoderne. Gærarterne betragtes nu
som selvstændige Svampe.
b) Gærarternes Kredsløb i Naturen.
I 1881 offentliggjorde Hansen sine første Undersøgelser over
ovennævnte Spørgsmaal. Skøndt disse Undersøgelser ikke galdt
nogen ægte Saccharomyces, men den nærbeslægtede ikke-spore-
dannende Art Saccharomyces apiculatus, kan det dog betragtes
som gældende i Almindelighed, navnlig efter at Hansen senere
har undersøgt Forholdet hos flere ægte Saccharomyceter, og fun-
det det ganske lignende.
Gærarternes Formering foregaar i Naturen hovedsagelig paa
de modne Frugter, i hvis Saft de formere sig meget livligt. Her-
fra spredes de ved Vindens, Regnens eller Dyrenes (Insekter og.
Fugle) Hjælp, til andre Frugter eller til Jorden.
De, der overføres paa andre Frugter, fortsætte deres Forme-
ring indtil ogsaa de ender paa eller i Jorden. Her overvintret*
Gærarterne som oftest i Sporestadium, og de kan ofte bevare deres
Levedygtighed igennem 3—4 Aar.
Ikke blot de øverste Lag af Jorden er rig paa Gærarterne,,
men de findes ogsaa i dybere Lag indtil 30—40 ctm. Dybde.
Gærarternes Ophold i Jorden maa vel nærmest betragtes som et
Hvilestadium, ihvorvel der nok kan være Tale om en svag For-
mering i Jordens, undertiden ret æggehvidestofholdige, Fugtighed.
Det største Antal Gærceller finder man i Jorden i Maanederne
August—September, og derefter aftager Antallet i Løbet af Vin-
teren og Foraaret, for atter at kulminere henimod Eftersommeren..
Jorden under Frugttræer og Vinstokke er naturlig rigest, og.
Antallet aftager efterhaanden som man fjerner sig fra disse-
Fra Jorden naar Gærarterne atter sit Formeringssted, Frug-