Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER
159
spore, hos andre er denne endnu ikke iagttaget. De formere sig
alle ved Konidier, der afsnøres direkte fra Mycelietraaden uden at
der, som hos Arterne af Aspergillaceæ, dannes særlige Konidie-
stande.
Mange af de herhen hørende Svampe anretter en betydelig
Skade paa dyrkede Planter, og navnlig er Oidium Tuckeri bekendt
for dens ødelæggende Virksomhed paa Vinen.
Den hører til de Arter, der kun formerer sig ved Konidier,
og har derfor indtil videre beholdt Slægtsnavnet Oidium.
Svampen er først iagttaget i England Aar 1845, men har siden
da bredt sig til alle vindyrkende Lande.
Den angriber Druerne, der overspindes af et fint Næt af Svam-
pens Mycelium, der tillige sender Traade ind gennem Huden.
Angribes Druerne inden de er udvoksede, gaar de som Regel til
Grunde, idet Huden brister, hvorefter Saften tørrer ind eller gaar
i Forraadnelse.
Et virksomt Middel til at indskrænke Svampens ødelæggende
Udvikling er Bestrøning af de angrebne Druer med Svovlpulver,
en Proces der maa foretages i klart Solskinsvejr.
5) Tapriaceæ.
De herhenhørende Svampearter optræder parasitært paa Løv-
træer.
De skal kun lige berøres her, fordi Askosporerne ved Spiring
i sukkerholdige Vædsker udvikler gærlignende Kæder af Knopceller,
der frembringer en svag Alkoholgæring.
6) Sacharomycetes.
a) Gærarternes Afstamning.
Spørgsmaalet om Gærarternes Afstamning, der gav Anledning
til megen Strid i Halvdelen af det forrige Aarhundrede, maa vel
nu betragtes som løst.
Efter at Pasteur havde taget Livet af de gamle Læresætnin-
ger om generatio aequivoca, gik Bestræbelserne ganske naturligt
ud paa at faa Klarhed over, hvorfra Gærarterne stammede, og da
man til en Begyndelse arbejdede med mere eller mindre urene
Kulturer, blev man ganske naturligt ofte vildledt-
Der blev fra forskellige Sider hævdet, at Gærarterne kun var
særlige Former eller Led i de højere Svampes Udvikling. Der