Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 159 spore, hos andre er denne endnu ikke iagttaget. De formere sig alle ved Konidier, der afsnøres direkte fra Mycelietraaden uden at der, som hos Arterne af Aspergillaceæ, dannes særlige Konidie- stande. Mange af de herhen hørende Svampe anretter en betydelig Skade paa dyrkede Planter, og navnlig er Oidium Tuckeri bekendt for dens ødelæggende Virksomhed paa Vinen. Den hører til de Arter, der kun formerer sig ved Konidier, og har derfor indtil videre beholdt Slægtsnavnet Oidium. Svampen er først iagttaget i England Aar 1845, men har siden da bredt sig til alle vindyrkende Lande. Den angriber Druerne, der overspindes af et fint Næt af Svam- pens Mycelium, der tillige sender Traade ind gennem Huden. Angribes Druerne inden de er udvoksede, gaar de som Regel til Grunde, idet Huden brister, hvorefter Saften tørrer ind eller gaar i Forraadnelse. Et virksomt Middel til at indskrænke Svampens ødelæggende Udvikling er Bestrøning af de angrebne Druer med Svovlpulver, en Proces der maa foretages i klart Solskinsvejr. 5) Tapriaceæ. De herhenhørende Svampearter optræder parasitært paa Løv- træer. De skal kun lige berøres her, fordi Askosporerne ved Spiring i sukkerholdige Vædsker udvikler gærlignende Kæder af Knopceller, der frembringer en svag Alkoholgæring. 6) Sacharomycetes. a) Gærarternes Afstamning. Spørgsmaalet om Gærarternes Afstamning, der gav Anledning til megen Strid i Halvdelen af det forrige Aarhundrede, maa vel nu betragtes som løst. Efter at Pasteur havde taget Livet af de gamle Læresætnin- ger om generatio aequivoca, gik Bestræbelserne ganske naturligt ud paa at faa Klarhed over, hvorfra Gærarterne stammede, og da man til en Begyndelse arbejdede med mere eller mindre urene Kulturer, blev man ganske naturligt ofte vildledt- Der blev fra forskellige Sider hævdet, at Gærarterne kun var særlige Former eller Led i de højere Svampes Udvikling. Der