Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 167 Ovenstaaende Inddeling har dog ikke nogen systematisk Be- tydning, og Udtrykkene benyttes nu kun som en Betegnelse for Cellens Form, der tilmed ofte er meget afhængig af Næringsvæd- skens Sammensætning og Dyrkningstemperaturen. i) Cellens Vækst paa Overfladen af flydende Substrat (Hindedannelse). Man maa her skelne mellem den primære og secundære Hindedannelse Den primære Hindedannelse forefindes hos nogle ægte Saccharomyceter (Sacch. membranaefaciens) samt en Del af de Or- ganismer, der vil blive omtalt under Fungi imperfecti (Mycoderma). Vegetationen udvikler sig hos disse Arter meget hurtigt, og der dannes snart en meget tyk foldet Hud af et fedtet Udseende (den saakaldte ..Kahmhaut"). Den secundære Hindedannelse findes hos næsten alle Sac- charomyceter og udvikler sig, efter at den egentlige Alkoholgæring er tilendebragt, og naar Kulturen staar roligt hen. Hinde-Vegeta- tionen har sin Udgang fra Celler, der med Sekreter eller lignende er kommet op paa Overfladen, eller fra de Celler, der er bievne, heftende ved Karrets Sider, paa Overgangen fra Luft til Vædske. (Se Side 87). Ud fra disse Steder udvikler der sig synlige Kolonier, der enten ligger som Øer paa Overfladen eller udvikler sig som en Ring langs Karrets Væg (henholdsvis ødannelse og Ringdannelse). Dannelsen at en veludviklet Hinde tager flere Uger, og Dyrknings- karret maa staa i fuldstændig Ro. Cellerne i Hindedannelser er gennemgaaende længere og tyn- det e end i Bundgæren, og ofte dannes der store sammenhængende og stærkt forgrenede Komplekser; men ogsaa her gør Tempera- turen sin Indflydelse gældende, og Cellernes Form varierer en Del derefter. Saaledes bestaar Hinden hos Sacch. Pastorianus III af meget lange og stærkt forgrenede Celler, naar Dyrkning er foretaget ved lavere Temperatur 12 15° C., medens den ved c. 25° C. bestaar af kortere eller mindre sammenhængende Celler. Hansen har nærmere beskrevet Hindedannelser hos forskel- lige Arter og paavist disses Betydning ved Artsbestemmelsen. Disse F orhold vil blive berørt under Beskrivelsen af de enkelte Arter.