Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I CM I Forholdene, naar Motoren belastes med en konstant Strøm J, og Børstestillingen holdes konstant i sin gunsligsle Stilling for Driften, altsaa saaledes al Z1 a ~ 150°, medens Netspændingen tænkes variabel. Naar der sættes Spænding og dermed Strøm paa Motoren, vil der opstaa visse Modspændinger i denne, nemlig følgende: Det ohmske Spændingstab i Viklingerne paa Stator, Transformator og Rotor. Dette vil vi her betragte som saa lille, at vi kan se bort derfra. Vi saa ovenfor, hvorledes vi kunde sammeh- sætte de to roterende Felter Os og Ø« til et resul- terende Felt O. Delte Felt, som altsaa roterer med den synkrone Hastighed n, vil nu ved at skære de stillestaaende Slatorvindinger inducere en EMK i disse = Es. Det samme Felt O vil imidlertid og- saa skære Rotorvindingerne, i Fald disse ikke netop rolerer med samme Hastighed som Feltet. Dersom Rotoren løber under- eller oversynkront vil Feltet O følgelig ogsaa i Rotorvindingerne inducere en EMK = En. I selve Igangsætningsøjeblikket staar Rotor stille, og Motoren afgiver i delle Øjeblik ingen Energi. Den kan da, bortset fra Tabene, heller ikke optage nogen Energi. J er derfor vinkelret paa Klem- spændingen P, og 90° bagud, da al Modstanden jo bestaar af Selvinduktion i Stator og Rotor (boriset fra den meget lille ohmske Modstand). Eig. 23. Vi afsætter den kendte Strøm .1 opad, og P af- sættes 90° foran (Fig. 23 a). Lad os antage, at Motoren er bygget saaledes, at Drejefeltet <I> inducerer lige store Spændinger i Stator og Rotor, altsaa: Es — En- Disse to Spæn- dinger ligger 150° forskudt for hinanden. De er i Diagrammet afsat med modsat Fortegn som 4- Es og 4- En, saaledes at deres Resultant netop bliver lig Netspændingen P. Efterhaanden som Rotoren begynder at dreje sig med Hastigheden n2, og ved riglig Forbindelse skal delte ske i samme Retning som Drejefeltet hvis Hastighed er n1, vil Lederne skæres af dette med Hastigheden —n2, og EIt vil blive mindre. Ved halv synkron Haslighed er n., = -, og En har nu den halve Værdi. Es er konstant og den samme som før, idet Drejefeltet Ø jo stadig skærer Statorvindingerne med I samme (den synkr.) Hastighed. Der er derfor ingen Grund til, at Es./ skulde have forandret sig. Lige- • i ledes er ^-EsEn konstant og lig 150° som før. Vi kan nu tegne Diagrammet Fig. 23 b. Derved findes Værdien af P, som altsaa netop er den Værdi af Klemspændingen, der vil give halv Hastighed. Det ses, at zS J P — cp er mindre end før, d. v. s. Fase- forskydningen er ikke saa stor. Ved hel synkron Hastighed er Er bleven O, idet Lederne nu ikke mere skæres af Drejefeltet. Diagrammet er vist paa Fig. 23 c. Klemspændingen P er nu netop lig Es. Tilføres der en endnu større Klemspænding, vil Motoren rotere med oversynkron Hastighed, og den i Rotor inducerede Spænding har nu faaet mod- sat Retning. Det ses af (iet tilsvarende Diagram (Fig. 23 d), at P — <p nu har faaet modsat For- tegn, d. v. s. Strømmen er nu forud for Spæn- dingen. Ved al tilføre Motoren en til Belastningen sva- rende passende Klemspænding vil man saaledes kunne opnaa ikke alene at faa cos cp — 1, men end- ogsaa al faa kapacitiv Faseforskydning. En saadan Regulering ved en passende Varia- tion af Klemspændingen kan selvfølgelig ske ved Hjælp af en regulerbar Transformator, men da denne som bekendt er et ret dyrt Apparat (skal forsynes med en Slags Celleskifter), foretrækker man i Al- mindelighed at regulere paa Omdrejningstallet ved Hjælp af Børsteforskydning. Ogsaa paa denne Maade vil man ved oversynkron Hastighed faa cos <p = 1 eller endog kapacitiv Faseforskydning. Naar f. Eks. ved en 50 HK Motor (Siemens- Schuckert) Børstestillinger varieres, idet Drej- ningsmomentet holdes konstant svarende til fuld