Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

91 - det samme Stykke i Forhold til Stator Nr. 1, og de to Vektorer har nu en anden Vinkelafstand. Hvis Børsterne staar saaledes, at Vinkelafstan- den a mellem Vektorerne er O, vil disse falde sam- men, og Resultanten vil være den aritmetiske Sum. Vi faar altsaa et meget stærkt resulterende Felt <1? (Fig. 21 a). Fig. 21. Kraft svarende til Z1 RS = a. At disse lo Spoler paa en og samme Tid drejer rundt (de to Drejefelter) spiller aldeles ikke nogen Rolle for Størrelsen eller Styrken af den indbyrdes Paavirkning imellem dem. Fig. 22. Vi vil for Simpelheds Skyld tænke os, at Jer- ' net er umættet, og da delte desuden er jævnt for- delt uden fremspringende Poler baade i Stator og Rotor, vil det resulterende Felt uden videre være | fl’ — + Saafremtvi ikke kan gøre den nævnte Forudsætning, maa vi addere AV for Stator og Ho- lor og derefter ved Hjælp af Magnetiseringskurverne finde det tilsvarende resulterende Felt ø. Da de to Felter falder sammen, vil Rotoren ingen Tilbøjelig- hed have til at dreje sig, d. v. s. Drejningsmomentet er 0. Hvis vi drejer Børsterne et vist Stykke a (Fig. 21 b), vil (1er være en tilsvarende Vinkel a mellem de to Felter <J>S og ør. Disse vil nu udøve en vis Tiltrækning paa hinanden, og Resultatet vil blive, at Rotoren drejer sig og Rotationsretningen er fra <I>;i mod Os. Man kan ogsaa sammenligne Forholdene med 2 Magnetpoler R og S, hvoraf R er drejelig og S er fast (Fig. 22). De to Spoler ligger i Serie med hinanden, og det vil let indses, al R vil dreje sig et vist Stykke, saaledes at begge Spolers Kraftlinier bliver parallele. Dette vil ogsaa gælde, naar Spo- lerne gennemløbes af Vekselstrøm, idel Feltet paa samme Tid skifter Størrelse og Retning i begge Spolerne. Saasnart Spolen R har drejet sig ud fra sin op- rindelige Stilling, der er bestemt af Børsternes Stil- ling paa Kommutatoren, vil straks en ny Spole ind- | tage dens Stilling o. s. v. Man vil altsaa altid have to Spoler, der danner Vinklen a med hinanden, og | som paavirker hinanden med en større eller mindre ! Naar zl RS er 0° eller 180°, er der ingen ind- byrdes Tiltrækning mellem Felterne R og S, og Ro- toren staar altsaa stille, skønt det tænkte Spolepar R og S stadigt roterer med den sædvanlige synkrone Hastighed. . Vi vil nu igen betragte Motoren. Vi drejer Børsterne mere og mere fra Stillingen a=0°, saaledes at Vinklen a mellem Veklorerne stadigt bliver større. Det viser sig da, at for en vis Værdi a 150 0 faar man det største Drejnings- moment. Drejes Børsterne yderligere, saaledes at a bliver 180°, vil Øs og Ou være nøjagtigt modsat rettede, i og da vi stadigt gaar ud fra, at de er lige store, vil de ganske ophæve hinanden, del resulterede Felt <1> er O. Motoren er saaledes kortsluttet, og Drejningsmomentet er naturligvis ligeledes O, da to Felter liggende i samme rette Linie jo ikke kan udøve noget Drejningsmoment paa hinanden. Drejes Børsterne saaledes, at a bliver negativ, vil det ved Betragtning af Billedet med de to Solenoider let kunne indses, at Omløbsretningen for Rotoren bliver modsat. Det er saaledes meget let at vende Motorens Omløbsretning alene ved Børste- forskydning, men i Praksis vil det altid vise sig at være uheldigt at lade Motoren løbe mod Drejefeltels Omløbsretning (stærk Gnistdannelse). Vi har nu undersøgt, hvorledes Drejningsmo- mentet varierer, hvis man tænker sig Strømstyrken konstant, men Børstestillingen forskellig. Det kunde ogsaa have sin Interesse at se paa