Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 - 93 - Belastning ved normalt Omløbstal vil n, naar Børste- forskydningen er ca. 123 °, være faldet til Halvde- len af synkront Omløbstal, og Motoren vil saa gaa i Staa. Den er altsaa ustabil ved Børsteforskyd- ninger under 123°. Man vil saaledes kun kunne regulere Motoren fra halv Synkronisme og opefter, og man vil ikke kunne sætte den jævnt i Gang ved Børsteforskyd- ning. Man har konstruktive Midler til at gøre Motoren stabil med jævn Hastighedsregulering ned til 0, alene ved Børsteforskydning, men samtidigt forøger man Faseforskydningen, saaledes at selv lidt over syn- kron Gang er meget langt fra at give cos <p = 1. Man har da fundet paa, at forsyne Motoren med to Sæt Børster (Fig. 19 a og d), hvoraf det ene Sæt staar fast, og det andet kan forskydes. Paa denne Maade kan man alene ved Børste- forskydning opnaa en jævn Igangsætning og en meget fin Regulering af Hastigheden, samtidigt med at Faseforskydningen er forholdsvis lille. Man bør, som allerede omtalt, ikke vende Mo- torens Omløbsretning alene ved Børsteforskydning. Den vilde da komme til at løbe modsat Drejefeltet, hvilket uvægerligt vil medføre stærk Gnistdannelse etc. Fig. 24. Fig. 24 viser Kurvene for J, n og cos <p for varierende Børstestilling og konstant Drejningsmo- ment for en 50 HK Motor fra Siemens-Schuckert. Virkningsgraden for en saadan Motor med dob- belt Børstesæt er ved synkron Gang knapt saa høj som for en almindelig Induktionsmotor, men den bliver ved lavere Hastigheder hurtigt betydeligt højere i Sammenligning, fordi Induktionsmotoren jo kun kan reguleres ved Tilintetgørelse af en Del af Rotorens Energi. Fig. 25 viser Virkningsgraden for den samme 50 HK Motor ved forskellige Omdrejningstal og for- skellige Belastninger. Den beskrevne Motor kan reguleres op fil ca. 30 °/0 over synkron Hastighed ved uforandret Drej- ningsmoment, svarende til Drejningsmomentet ved normal Last. Den vil altsaa kunne overbelastes med disse 30%, idet HK — k-D n. Hastighedsregulering ved meget store Motorer. De trefasede Kommutatormotorer kan ikke bygges større end ca. p-40 HK, hvor p er Polpartallet. En Maskine med synkront Omløbstal 750 ved 50 Perioder kan saaledes ikke bygges større end ca. 160 HK. Dette kommer af, at man ved synderligt større Ma- skiner vil faa for store Vanskeligheder med Kom- muteringen. Man vil ved disse Motorer lige saa lidt som ved den enfasede Kommutatonnotor kunne undertrykke eller bortskaffe Kortslutningsstrømmene i de Spoler, der netop er ved at kommutere. Da Viklingens ohmske Modstand og ligeledes Kullenes Modstand (flere Kul) er mindre ved de større Motorer, vil Kortslutningsstrømmen i de kom- muterende Spoler saaledes blive værre ved de større Maskiner. Kunstig indført Modstand vil ganske vist hjælpe noget, men vil samtidigt bidrage til formindsket Virkningsgrad. Man kan da for Ekspl. hjælpe sig paa følgende Maade (Fig. 26), idet man som Hoved- motor anvender en alm. Induktionsinotor, der paa sin Aksel bærer en saakaldet Reguleringsmotor. Dennes Anker besidder en Kommutator, hvis 3 Børster er forbundet til Hovedmotorens Kontakt- ringe. Endvidere er Hjælpemotorens Anker forsynet