Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I I med 3 Kontaktringe, der gennem en regulerbar Transformator er forbundet til Nettet. Fig. 26. Hjælpemotorens Stator behøver ikke nogen Magnetiseringsbevikling, da Maskinen er i Stand til fra Rotoren at magnetisere sig selv med Veksel- strømmen. Nettets Frekvens er Hertil vilde svare et synkront Omløbstal nl for Hovedmotoren. Denne har imidlertid et vist Slip og Omløbstallet er derfor kun n2. Rotorstrømmens Frekvens er da — — • Denne Strøm føres til Hjælpe- motorens Kommutator, hvis Hastighed er n2. Efter Kommutatoren, d. v. s. inde i Hjælpemotorens Anker, , p (n, — n2 4- n2) er Penodetallet nu bleven —— —~i- Hjælpemotoren er altsaa en Frekvensomformer, og den omformede Strøm vil kunne tilføres Nettet gennem den regulerbare Transformator. Ved Regulering paa denne, kan man udtage niere eller mindre Energi fra Hovedniotorens Rotor og sende den tilbage til Nettet, og Hovedmotoren vil som Følge heraf arbejde med et større eller mindre Slip. Hjælpemotoren omsætter ikke den elektriske Energi med mekanisk Energi som Mellem- led, og den arbejder derfor ligesom Etanker- omformeren med en meget høj Virkningsgrad. Hastighedsreguleringen kan følgelig paa denne Maade ske meget økonomisk. Foruden denne findes der en Mængde andre Kombinationer med Hjælpemotorer, som det dog vil føre for vidt at komme nærmere ind paa her. Igangsætning af Kommutatormotorer. Alle Koinmutatorer saavel for enfaset som for flerfaset Strøm vil kunne sættes i Gang 1) paa sæd- vanlig Maade med Igangsætningsmodstand, 2) eller med Induktionsspole, eller man vil kunne anvende en 3) regulerbar Transformator. Endvidere vil visse Motortyper kunne sættes i Gang ved 4) Børsteforskydning. 2) Ved Igangsætning ved Hjælp af en almindelig Igangsætningsmodstand bortødsles en hel Del Energi i Form af Varme i Modstanden. Denne Metode benyttes derfor kun lidt, og da ved smaa Motorer, der kun startes forholdsvis sjældent. 3) Induktionsspolen er billigere al anvende end Modstanden, thi da den ikke sluger Energi og altsaa ikke skal optage nogen Varme, udover det, der ud- vikles paa Grund af dens egen uundgaaelige ohmske Modstand, kan den bygges ret spinkel. Det er dog I en slem Fejl, at den store Faseforskydning frem- kalder et stort induktivt Spændingsfald paa Nettet, j som kan genere andre Strømforbrugere. Denne Igangsætningsmaade forbydes derfor i Almindelighed af Elektricitetsværkerne. 4) Ved Hjælp af en regulerbar Transformator kan man gaa i Gang med stor Strøm ved lav Spænding. Man optager altsaa ikke stor Energi fra Nettet, man bortøder ingen Energi (boriset fra de. meget smaa Transformatortab), og Drejningsmomentet bliver stort paa Grund af den store Strøm. Denne Igangsætningsmaade er saaledes meget god. Dens eneste Fejl er Udgiften til den reguler- bare Transformator. 5) Maskiner, som skal startes ved Forskydning af Børsterne, skal ikke alene være af en af de dertil brugbare Typer, men skal ogsaa være kon- struerede med delte særlige Forhold for Øje. Denne Igangsætningsmaade er yderst bekvem, og den har desuden den Fordel, at alle Igang- sælningsapparater ganske bortfalder. Ved Børste- forskydning til modsat Side kan man vende Om- drejningsretningen for Enfasemotorerne, hvilket derimod ikke bør ske for Trefasemotorerne. Fig. 27.