Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 L CM O1 I idet hver Motorvogn er forsynet med sin egen Driv- kraft, og selv er i Besiddelse af tilstrækkelig Adhæ- sionsvægt. Dette bør naturligvis ikke tages altfor bogstaveligt, thi ved en udført Bane vil man dog være ret stærkt begrænset; gøres el Tog nemlig ab- normt stort, bliver Belastningen paa Centralen væ- sentlig uregelmæsigere, og selve Centralens Størrelse sætter naturligvis en Grænse for, hvor stor en enkeli Togstamme maa gøres. Ihvorvel Motorvognsdriften besidder saa store Fordele, saa er den dog behæftet med ikke uvæ- sentlige Mangler, og især i økonomisk Henseende. Saaledes er man nødsaget til at anskaffe Motorvogne i et langt større Antal, end man ved Lokomotivdrift maatte anskaffe Lokomotiver, hvorved Anlægskapi- talen bliver større; ethvert Tog drives endvidere af et større Antal mindre Motorer, som naturnødvendig maa have en lavere Virkningsgrad, end de paa et Lokomotiv anbragte faa og større Motorer, — og en- delig bliver Udgifterne til Reparationer og Vedlige- holdelse betydelig større, ikke alene paa Grund ai det større elektriske Materiel, men tillige fordi det ikke er under Opsyn under Kørslen, og fordi Mo- torerne er anbragte paa ret udsatte Steder under Vognen. Resultatet af ovenstaaende Betragtninger bliver altsaa, at man til Lokal- og Forstadstrafik bør an- vende korte og lette Tog, som bestaar af en eller flere Motorvogne, eventuelt med Tilkobling af Bi- vogne eller en enkelt Godsvogn. Ved smaa Stations.- afstande bør Middelhastigheden ikke vælges for stor, Stationsopholdene maa gøres korte, og man bør som Regel ikke gaa i Gang med større Accelerationer end højsi nødvendigt. De enkelle Togstammer bør sam- mensættes efter Trafikens Tarv, idet man dog bør have for Øje, at mange smaa Tog paavirker Belast- ningen af Centralen gunstigt, men paa den anden Side medfører en forøget Anlægskapital. Af stor Be- tydning er lette Konstruktioner af Vogntypen med dertil hørende elektrisk Udrustning, og ved stærk Trafik bør der lægges Vægt paa, at Toget kan fyldes og tømmes saa hurtigt som muligt. Efter disse indledende Bemærkninger skal jeg gaa over til at omtale de Systemer, som der ved Lokal- eller Forstadstrafik kan blive Tale om. F'ørsl og fremmest skal her nævnes de tre kendte Kraft- overføringssystemer: Jævnstrøm, trefaset Vekselstrøm og enfaset Vekselstrøm. Af disse tre kan Trefase- syslemet straks udskydes, idet del er behæftet med saa mange Mangler, at del her slet ikke kan komme i Betragtning; jeg tør vel gaa ud fra, at delte System er saa kendt, at jeg ikke behøver al gøre nærmere Rede derfor og skal derfor indskrænke mig til al bemærke, at de væsentligste Ulemper bestaar i den topolede Kontaktledning saml den asynkrone Motors uøkonomiske Igangsætning og Regulering saavel som dens mindre egnede Karakteristik for Banedrift paa korte Strækninger; der er derfor heller ikke endnu udført nogen Forstadsbane efter dette System. Hvad de to andre Systemer angaar, saa har de begge en hel Del heldige Egenskaber, som gør dem vel egnede til elektrisk Forstadstrafik; de har i den sidste Tid konkurreret ret skarpt med hinanden, og 1 alt tyder paa, at denne Konkurrence i Frem liden vil blive endnu skarpere; del er derfor ikke uden Inter- esse at betragte disse to Systemer noget nærmere. J æ v n s t r ø m s s y s t e m e t. Da delte Sy- stem er saa almindeligt kendt, vil det være tilstræk- keligt al gennemgaa dets Egenskaber ret summarisk. For det første er Jævnstrøm-Seriemotoren ypperlig egnet til Banedrift; den kan uden Hensyn til Spæn- dingen udøve en stor Trækkekraft, tillader altsaa høje Accelerationer, og den er til en vis Grad selvregu- lerende, idet Hastigheden af sig selv aftager, naar der bydes den et stort Drejningsmoment; den er alt- saa i Besiddelse af en vis Elasticitet, og den Energi, den forbruger, varierer ikke stærkt med Drejnings- momentet, saaledes al den selv, særlig i kuperet Ter- ræn, til en vis Grad udjævner Belaslningsstødene i Centralen. Systemet tillader Anvendelse af Puffer- batterier, hvorved Primærmaskinernes Belastning tilnærmelsesvis kan holdes konstant, og Brændsels- forbruget formindskes; ved Anvendelse af særlige Pufferagregater som f. Eks. foreslaaet af Pirani og Highfield, kan man i saa Henseende opnaa næsten ideale Forhold. Systemet er det ældste af alle eksi- slerende Banesystemer og er udarbejdet til en Fuld- kommenhed, som ingen af de andre Systemer blol tilnærmelsesvis har naaet; det arbejder derfor med en overordentlig Paalidelighed og Driftssikkerhed og stiller kun smaa Fordringer til Personalets Agtpaa- givenhed og Paapasselighed; det er af saa godt som alle Firmaer, som beskæftiger sig med Udførelse af elektriske Baner, standardiseret hell op til de slørsi forekommende Togvægte og Hastigheder, og det reg- nes i Øjeblikket ikke for nogen vanskelig Sag f. Eks. at levere den fuldstændige elektriske Udrustning til en Motorvogn med en Timeeffekt paa 500 HK.; reg- nes med ca. 70 pCt. Overbelastning og 600 Volts Spænding, haves der her Strømstyrker paa henimod 1000 Amp. pr. Vogn. Indtil for faa Aar siden var det ikke muligt al