Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

124 met, og Amerikanerne, som altid har været de an- førende paa de elektriske Baners Omraade, og som har et aabent Øje for alt, hvad der er praktisk, og først og fremmest for, hvad der betaler sig, har øje- blikkeligt kastet sig over Problemet og har allerede gennemført flere fuldt tilfredsstillende Løsninger. Der er næppe Tvivl om, al delte System endnu vil kunne udvikles til større Fuldkommenhed; ved at koble Motorerne lo og to i Serie kan man anvende Liniespændinger paa op til 3000 Volt, og der er al Sandsynlighed for, at man med Tiden vil kunne naa baade 4 og 5000 Volt, efterhaanden som det lyk- les at forbedre Motorerne. Jeg tror, al dette System vil blive Fremtidens, og ved Anvendelse af tredie Skinne i Forbindelse med Højspændingsoverføring og Omformerstationer vil der næppe være nogen Grænse hverken for Afstandene eller for Togenes Effektforbrug. Det enfasede System dukkede op for ca 8 Aar siden, idet det lykkedes flere Opfindere om trent samtidig at konstruere en med Kommutator forsynet Vekselstrømsmotor, som i mange Henseen- der besad de for Banedrift ønskelige Egenskaber. Som det vil fremgaa af Docent v. Holstein-Rathlous interessante Artikel i »Elektroteknikeren«, er disse Motorer, hvoraf der allerede findes en stor Mængde, udviklede til en stor Fuldkommenhed, og de staar navnlig, hvad Kommuteringen angaar, fuldt paa Højde med Jævnstrømsmotoren. Disse Veksel- strømsmotorers Fremkomst var ensbetydende med et nyt Banesystem; man blev med et Slag fri for den ene Traad ved det allerede den Gang anvendte Irefasede System, og man havde en Motor, som i hvert Fald var den trefasede Motor overlegen, og som kom Jævnstrømsmotoren ret nær; Systemel bredte sig ogsaa derfor som en fuldkommen Epi- demi; der var snart ikke det Firma, som ikke havde sine egne mer eller mindre vellykkede Patenter paa enfasede Kommutatormotorer, og der var næsten in- gen Grænse for den Reklame, der blev gjort for Sy- stemet; hele det elektriske Banespørgsmaal var paa en Gang løst, man kunde anvende Køretraadsspæn- dinger helt op til 20 000 Volt, og man havde Moto- rer, som tilfredsstillede alle rimelige Fordringer. Det er derfor heller ikke til at forundre sig over, at der baade i Europa og i Amerika blev bygget en Del Ba- ner, og deriblandt flere ret betydningsfulde, efter dette System; alle svor til enfaset Drift, og de faa nøgterne Ingeniører, som tillod sig at kritisere, blev ubarmhjertigt slaaede ned. Del ser i Øjeblikket ud, som Feberen er ved al stilne lidt af, men den er ingenlunde forbi endnu. I Europa arbejdes der endnu rastløst paa Systemets Indførelse, medens Amerikas Interesse synes at være noget afkølet. Ser man nu nærmere til, vil man ogsaa se, at Systemet — bortset fra selve Moto- rerne -—, siden det kom frem, ikke er bleven for- bedret i nogen Retning, og egentlig ikke kan siges at have gennemgaael nogen Udvikling; alle de Ho- vedmangler, som selve Systemet er behæftet med, er til Stede endnu, og man faar uvilkaarlig Indtrykkel af, at det her er Finansinteresserne, som fremfor de tekniske har været de afgørende. Naar man nærmere betragter Enkelthederne ved Enfasesy s ternet, faar man ogsaa snart Øje paa dets Mangler, og en al' de første er netop, at det er e n- | f a s e t. Den enfasede Strøm hører nu engang ikke til de Kraftoverføringssystemer, som foretrækkes; den enfasede Generator har saaledes ret uheldige Egenskaber, idet den har en lav Virkningsgrad, stor Vægt (og altsaa høj Pris), og et stort Spændingsfald, som netop i højeste Grad influeres af de store wattløse Strømme,, som opstaar under Igangsætnin- gen, altsaa naar Energiforbruget er størst; man reg- ner almindeligvis, at en enfaset Maskine kun kan præstere 70—75 pCt. af den Effekt, som en trefaset Maskine med de samme Dimensioner afgiver; det lave Periodetal (15—25), som Motorerne fordrer, medfører yderligere en Prisforhøjelse saavel af Generatorer som af Transformatorer; er Periodetallet under 25 og haves Dampturbiner paa Centralen, maa disse kon- strueres for abnormale Omdrejningstal, hvilket atter foraarsager større Anlægsudgifter og forøget Damp- forbrug. Da Strømmen ledes tilbage gennem Skin- nerne, opstaar der store Spændingsfald, idet Jærn- skinnerne i meget høj Grad forøger Ledningsnetlel: Selvinduktion; ifølge Erfaringen er saaledes Spæn- dingsfaldet i Skinnerne alene ved 25 Perioder 3—5 Gange saa stort som ved Jævnstrøm. Som en Følge af alle disse samvirkende Omstændigheder nødes man op til forholdsvis høje Spændinger, og i hvert Fald til langt højere Spændinger end ved et Jævnstrømssy- stem med samme maksimale Spændingsfald; den høje Spænding er altsaa ingenlunde en saa stor Fordel, som del fremhæves af Systemets Forkæmpere, men den maa tværtimod snarest betegnes som et nødven- digt Onde. Det er nu ogsaa indlysende, at denne høje Spænding medfører større Anlægsudgifter foruden, at den i ikke uvæsentlig Grad forringer Driftssikker- heden; ved allerede udførte Baneanlæg paa 6000 og 10,000 Volt har det da ogsaa vist sig, at Isolationen af Kontaktledningen har medført store Vanskeligheder,