Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I o I sigten var. De smaa Legemer giver de mindste Tal, og Forskellen vokser med Materialets Seighed. 4. August Geßner har paavist, at ens Prøve- legemer af samme Materiale (seigt Staal) viser Va- riationer i Brudarbejdet paa indtil 50 pCt., og at disse Variationer skyldes en Forskel i Brudfladens Form. Ogsaa Hammerbanens Form kan paavirke Resul- tatet med indtil 26 pCt. som Følge af lokal Beska- digelse af Prøvelegemet. 5. Paris—Lyon—Méditerrané-Banens Labora- torium har fundet, at Brudarbejdet altid findes for stort, naar Faldklodsens Arbejdsmængde, idet den træffer Prøvelegemet, er større end fornødent til at knække det, skønt den overskydende Arbejdsmængde maales og fradrages. Fejlen er dog ringe, saalænge Faldhøjden ikke overstiger to Gange den nødvendige. Som Eksempel paa, hvor stor Fej- len kan blive, skal anføres, at Slagarbejdet sank fra ca. 10 til ca. 4, naar Faldhøjden formindskedes fra 4 m til ca. 0,4 m. Selv om Produktet af Faldklodsens Vægt og Faldhøjde holdes konstant, vokser Slagar- bejdet med Faldhøjden. Ligesom Geßner stiller La- boratoriet sig meget skeptisk overfor Slagforsøgets Værdi og udtaler, al Handelsmetallerne i Almindelig- hed er alt for heterogene til at man kan drage nogen som helst Slutning med Hensyn til Skørhed af en Slagprøves Udfald og til at man kan optage den i Le- veringsbetingelser. Selv hos de mest homogene Me- taller som Digelstaal og Elektrostaal kan Prøve- legemer udtagne Side om Side vise Brudarbejder, der forholder sig som 1 til 2. 9. II. Bauche (Roning & Bienfait) har gjort Slagbøjeforsøg med indkærvede Kobberstænger og fundet, at Frénionts Hammer er vel egnet til at vise en eventuel Skørhed. 5. Varighedsforsøg. 1. T. E. Stanton bereiter om de nyeste engelske Varighedsforsøg, der har vist, at Jærnets Styrke ikke paavirkes af Spændingsvariationernes Hastighed, naar denne ligger mellem 200 og 2200 Variationer pr. Minut. Andre Forsøg med indtil 7000 Variationer pr. Minut har ført til samme Resultat, og Forfatteren fastslaar derfor, at den af andre fundne Forringelse af Styrken med voksende Variationshastighed maa være et sekundært Fænomen hidrørende fra Vibre- ringer i Maskinen. 2. Ogsaa ./. O. Boos af Hjelmsåter har fundet, at Variationshastigheden er uden Betydning. 4. Det samme gælder J. B. Kommers; Bruddet skete efter samme Antal Svingninger, hvadenten Stan- gen svingede 150 eller 700 Gange i Minuttet. Der- imod spillede Overfladens Beskaffenhed en vigtig Rolle; afslebne eller polerede Stænger taalte 45—50 pCt. flere Svingninger end blot afdrejede. 5. O. Boudouard skriver om Metallernes Ud- mattelse. Det er fra tidligere Forsøg af Guillet kendt, at en Stemmegaffel af blødt Slaal svinger tre Gange saa længe som en Stemmegaffel af Svejsejærn, for- mentlig fordi der i det slaggeholdige Svejsejærn, hvis Elasticitetsgrænse ligger lavt, optræder blivende Formforandringer, der sluger Energien. Boudouard har nu gjort Forsøg med forskellige Jærnstænger og bestemt, hvormange Vibrationer der krævedes til at knække dem. Han fandt, at alle Stængerne knæk- kede før eller senere, endskønt Bøjningsspændingen var væsentlig lavere end Materialets Elasticitets- grænse. Mens Puddeljærn først knækkede efter ca. 19 Timers Forløb (o: efter 1 995 000 Svingninger), var særlig blødt Staal af saa nær som muligt samme kemiske og fysiske Beskaffenhed færdig efter ca. 12 Timers Forløb. For halvhaardt og haard t Slaal af log Svingningstallet med voksende Kulindhold; om Staal med 0,3 pCt C. glødes ud eller hærdes er uden Betyd- ning, mens Hærdning af haardt Staal forringer Sving- ningstallet stærkt. Af stor Interesse er det atter her at se den forædlende Indflydelse, som en Hærdning med paafølgende Anløbning har; en Staalsort med 1 pCt. C. knækkede i udglødet Tilstand efter ca. 3% Time og i hærdet Tilstand efter 5 Minutter, mens den i hærdet og udglødet Tilstand endnu ikke var knæk- ket efter 26% Times Forløb. 6. Prøvning af Støbejærn. 1. A. Damour paaviser, at Udstøbningstein- peraturen paavirker Stængernes Styrke. 11—1200° synes at være den gunstigste Udstøbningstemperatur; forøges den, aftager Styrken, og formindskes den, faar man let Fejl i Godset. Afdrejes Stængerne, vil Drejestaalet efterlade fine Ridser, (1er i kendelig Grad forringer Styrken; dette undgaas ved en Afsmergling. Stængerne bør være fuldstændig kolde (mindst 2 Ti- mer gamle), inden de afformes, i modsat Fald paa- virkes Styrken af den Temperatur, ved hvilken de ud- tages. 3. Ch. Frémont hævder, at Slagbøjeprøver med Støbejærn er værdiløse, og at statiske Trækprøver er upaalidelige, mens Bøje- og Forskydningsprøver er gode og leverer overensstemmende Resultater. Af disse sidste foretrækker han Forskydningsprøven,