Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

198 fordi Legemerne til denne Prøve kan udbores af selve Brugsstykkerne, uden at man ødelægger disse, mens Legemer til Bøjningsforsøg maa udstøbes særskilt og derfor kan blive af en anden Beskaffenhed end Brugs- stykkerne. 4. J. E. Stead har fundet, at den engelske, tyske og amerikanske Maade at prøve Støbejærns Styrke paa fører til i Hovedsagen samme Resultat. 7. Opvarmnings Indflydelse paa Me- tallernes Egenskaber. 2. Felix Robin skriver om Haardhedens Va- riation. 4. Sigismund v. Fâbry har undersøgt Værktøj- slaals Egenskaber, naar det udglødes ved forskellige Temperaturer. Størst Blødhed faas ved Udglødning mellem 700 og 800°. Staalets Godhed kan ikke be- dømmes ved Trækprøver. 5. De Nolly & Veyret har undersøgt forskellige Cementeringsmidler og giver Regler for, hvorledes man skal undgaa de af Brintudvikling fremkaldte Eksplosioner. 8. Svejsning og Svejselighed. 1. Ch. Frémont fremhæver aller den gamle Re- gel, at man aldrig maa bruge Svejsning, naar et plud- Fig. 12. Længdesnit af Staal svejst til Staal. seligt Brud kan foraarsage Ulykker. Selv om Svejs- ningen er mønsterværdig!: udført, bliver de to Styk- Længdesnit af Staal svejst til Svejsejærn. Fig. 12 a. kers Forbindelse ikke intim, der er altid en tydelig Skilleflade (Fig- 12 til 13), som under Mikroskopet viser sig at være mer eller mindre rig paa Slagge. For- bindelsens Mangelfuldhed viser sig bedst ved Slag- forsøg med smaa Prøvelegemer, 8 X 10 mm i Jvær- snit og ca. 40 mm lange, udtagne saaledes, at deres Længderetning staar vinkelret paa Svejsfladen, og at Fig. 13. Længdesnit af Svejsejærn svejst til Svejsejærn. denne halverer dem, eller i alt Fald saaledes, at der kommer Trækspændinger vinkelret paa Svejsfladen, naar de underkastes et Slagbøjeforsøg. Frémont fandt, at usvejste Prøvelegemer af blødt Staal (Træk- styrke: 4000 at) ved et Slag paa 50 kgm blev bøjet helt sammen uden at revne, og at Prøvelegemer af Svejsejærn (Trækstyrke: 35—4000 at) revnede ved et Slag paa 26—32 kgm. For' alle de svejste Prøve- legemer var Slagarbejdet langt ringere, som Regel aabnede Svejsfugen sig ved Slag, der ikke naaede op paa 1 kgm. 9. Materialernes magnetiske og elek- triske Egenskaber. 1. Charles W. Burrows paapeger den Nytte, magnetiske og elektriske Maalinger kan gøre i Ma- terialprøvningens Tjeneste. F. Eks. kan man under- søge et brugt Staaltraadstovs Tilsland med et Induk- tionsapparat ved at lade Tovet være Kærne i Spolerne og langsomt trække det igennem disse; hver Gang en brudt Traad passerer, vil et i den sekundære Bevik- ling indskudt Voltmeter give et Udslag. 10. Forskelligt vedrørende Prøvning af Metaller, Skinner, Konstruktioner og Konstruktionsdele. 2. og 3. Ch. Frémont hævder, al skøre Staal- traade hverken røber sig ved Bøjelighedsprøver eller ved statiske og dynamiske Trækprøver. Skørheden findes nemlig i den urene Kærnezone, og kun naar Traaden indkærves og underkastes en Slagbøjeprøve, viser den sig. Det samme gælder om Staalrør; selv om disse har vist sig gode ved Træk- og Bøjeligheds- forsøg og har kunnet trykkes fladt sammen uden at revne, kan Materialet dog, som en mikroskopisk Un- dersøgelse viser, være urent og, som en Slagbøjeprøve