Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

199 - med indkærvede Stænger viser, skørt. Urenhederne kan ikke blot give Anledning til skæbnesvangre Brud, men befordrer ogsaa Rørenes Rus len, idet de frem- kalder Dannelsen af lokale Rustgruber, navnlig hvis Fig. 14. Røret er omgivet af iltholdigt Fødevand (Fig. 14). Hvis der er urene Aarer nær Overfladen, kan der danne sig Rustgange ind under denne. Frémont til- raader derfor at prøve Kedelrør paa følgende Maade. Af begge Rørets Ender saves en 8 mm høj Ring; en makroskopisk Undersøgelse af Snitfladerne vil vise, om der er porøse eller urene Steder, der kan for- stærke Rustdannelsen, og om Røret er svejst og i be- kræftende Fald omhyggeligt svejst. Er der intet at udsætte, sammentrykkes Ringen til en Bøjle, hvis ene Ende skæres af, saa at man beholder en ca. 35 mm lang, dobbelt Prøvestang af Form som en Stemme- gaffels Grene, og med denne udføres Slagforsøgene, efter at Grenenes Underside er indkærvede ved ct 1 mm bredt og dybt Savsnit. Brudarbejdet maa f. Eks. ikke være under 16 kgm. pr. cm2 af de to ind- kærvede Tværsnit. 6. A. Mesnager skriver om Skinnebrud. I Jærn- baneskinners Køreflader træffes undertiden fine Tværrevner, der, omend undtagelsesvis, kan være ind- til 8 mm dybe (Fig. 15 og 16). Af de knækkede Skinner, han har haft til Undersøgelse, var mindst 75 pCt. behæftede med den- ne Fejl; af Resten var nogle knækkede som Følge af Revner i Kroppen, men det var for det meste Skinner med' synlige Fabrikalionsfejl, og som derfor burde have været kasserede. Ved Bøjeforsøg med de først- nævnte Skinner viser disse en væsentlig ringere Styr- ke (indtil 50 pCt.), naar Hovedet faar Trækspæn- dinger, end naar det faar Trykspændinger, og de af Hjultrykkene fremkaldte negative Mo- menter over Svellerne kan derfor blive skæbne- svangre. Om Aarsagen til Revnernes Opstaaen ud- taler Mesnager sig ikke; de kan lænkes at skyldes de samme negative Momenter, men rimeligere er det at antage, at det er den vandrette Kraft fra Drivhjulene eller maaske endnu snarere fra de afbremsede Hjul, der river Overfladen i Stykker. I alle Tilfælde er Revnernes Opstaaen betinget af, at Materialet i Køre- fladen er blevet skørt ved, at Hjulenes Tryk og Gli- den har paavirket det op over Flydegrænsen. Det er en Kendsgerning, at Skinnebrud hyppigst optræder paa Strækninger, hvor der bremses. I mange Til- fælde kan Tyærrevnerne ses uden særlig Præpare- ring af Skinnen, men som Regel er det omgivende Materiale tværet ud over dem, saa der er dannet et ca. '/io mm tykt, tæt og meget haardt Overfladelag, (1er først maa afslibes; naar man derefter ætser Skinnen nogle Minutter med svag Saltsyre eller al- mindelig Handels-Svovlsyre opspædt med 10 Maal Vand, saa vil selv de fineste Ridser træde tydeligt frem. Ønsker man dem endnu lydeligere, kan man derefter afgnide Overfladen omhyggeligt og overpensle Fig. 15. Fig. 16. den med en 3 pCt.ig Tannin- eller Gallussyiæopløs- ning, som man lader indtørre, hvilket varer 3—4 Mi- nutter. Ved Syrens Virkning paa Illerne danner der sig i alle Revnerne en blæksort Væd ske, og hvis man derpaa guider Overfladen blank med en tør Klud, faar man et meget skarpt Billede. Undersøgelser af denne Art til Sikring mod Skinnebrud kan foretages