Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 200 - paa selve Sporet i en Pavse mellem to Tog. Over- ingeniør Sabouret har indført den Forbedring i Sie- det for Gallussyre at bruge godt flydende (eventuelt lidt opvarmet) Tryksværte; naar den Sværle, der ikke trænger ind i Revnerne, tørres fuldstændig af, og man trykker et Stykke lividt Papir ind mod Skinnen, vil man faa el nydeligt Slaalslik af Revnerne (Fig. 17). Kanoner, store Staalaksler og andre vigtige Ting bli- ver derfor Blokkens øvre Trediedel kasseret; ved Fremstilling af Skinner udnytter man derimod Blok- ken i højere Grad for at undgaa det meget Affald. Hunt advarer herimod og siger, at Affaldet kan bru- ges til Lasker og Underlagsplader, da disse med For- del kan fremstilles af haardt Staal og ikte behøver al være saa fejlfri som Skinnerne. Fig. 17. 10. Robert W. Hunt skriver om Fremstilling af fejlfri Staalskinner. Vanskeligheden ved al støbe tætte og homogene Blokke -vokser med Blokkens Højde og Drøjde. Selv ved omhyggelig Støbning bli- ver kun <le nederste to Trediedele gode, og ved Frem- stilling af Hjulringe til Lokomotiver, Panserplader, 11. M. H. Wickhorst skriver om amerikanske Skinneundersøgelser. Naar Kærnezonen er meget uren, plejer Randzonen at være særlig ren og blød, den flyder ud under Hjulenes Tryk og søger at trække Kærnematerialet med sig, hvorved dette kan revne (Fig. 18). Ved Forsøg med 5 feet høje Bessemer- ingots, hvis Tværmaal varierede fra 12 ■ 12" til 25 • 30", viste det sig, at Udsajgringerne voksede med Blokkenes Størrelse, og at Fosforindholdet varierede som Fig. 19 angiver, hvor Fosforholdigheden er mindst i de med A mærkede Dele og størst i de med F mærkede; Kulstof og Svovl fordeler sig paa lignende Maade. Fig. 20 viser, hvorledes Skinnernes Brud-