Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

201 forlængelse varierer, eftersom Materialet stammer fra Blokkens Top- eller Fodende. Brudforlængelsen er afsat som Ordinat, mens Abscisserne angiver Ma- terialets Afstand fra Blokkens Topende udtrykt i pCt. af Blokkens Højde. Kurven IV gælder for Træk- prøvestænger fra Skinnehovedets Midte, Kurven III for Trækprøvestænger fra Hovedets Hjørner og fra Foden (paa disse Steder var Materialet ens, og Kur- ven giver Middeltallene) ; Kurverne I og II er fundne ved Slagforsøg med hele Skinnestykker, idet hen- holdsvis Hovedet og Foden modtog Slagene, og største Forlængelse maaltes midt paa den strakte Side. Slag- forsøg med nedadvendt Hoved er øjensynlig mere fintmærkende end de almindelige og anbefales derfor fremfor disse; samme Resultat er Frémont kommen til. Udvalsningstemperaturen havde ingen Indfly- delse paa Skinnernes Modstandsevne overfor Slag og heller ikke paa Trækstyrken og Flydegrænsen, men Brudforlængelsen og navnlig Indsnøringen aftog med voksende Udvalsningstemperatur, mens Kornstørrel- sen voksede. 12. James E. Howard beskriver en af Bureau of Standards, Washington udarbejdet Fremgangsmaade til Maaling af Spændingerne i færdige Konstruktioner. Fig. 21. Der bruges den i Fig. 21 viste Skydelære, hvis kegle- dannede Spidser sidder paa el Par Rør, af hvilke del ene glider inden i det andet. Det indre Rør gaar om- trent i Bund, Afstanden kan maales med den i Enden af det andel Rør anbragte Mikrometerskrue. Til Skydelæren hører en Kontrolslang, i hvilken der er 65° —— Fig. 22 . boret to Huller af den i Fig. 22 viste Form og med en Afstand, der svarer til Kørnspidsernes. Er del f. Eks. en Søjle i en Skyskraber, hvis Spænding skal maales, bores der i den to lignende Huller i en lig- nende Afstand lodret over hinanden, mens Søjlen er ubelastet, og med Skydelæren bestemmes Længdefor- skellen mellem den paa Kontrolstangen afsatte Basis og den paa Søjlen afsatte Maalelængde. Ved nu at gentage de samme to Maalinger med visse Mellem- rum, f. Eks. for hver to Etager Bygningen bliver højere, faar man Maalelængdens Forkortelse bestemt og kan beregne Spændingen, hvis Materialets Elasfici- tetskoefficient er kendt. Den Kegle, der begrænser Maalehullet, har en Topvinkel paa 65°, mens Skyde- lærens Kegler kun er paa 55°; derved sikrer man sig imod, at Berøringen finder Sled lige i Genstandens • Overflade, der let kan blive beskadiget. Apparatet maa bruges med en ualmindelig Omhu og Færdighed, men naar denne er til Stede, kan Spændingerne be- stemmes med en Nøjagtighed af ca. 20 al. i 1 1. Leveringsbetingelser fo r Metaller. Fælles No m e n k 1 a t u r. 2. Leon Guillet fremsætter paa Kommission 38’s Vegne nogle klare og enkle Grundsætninger for Le- veringsbetingelser for Kobber. 3. A. C. Karsten gendriver Professor Ch. Fré- monts Kritik af de danske Leveringsbetingelser for Rør af smedeligt Jærn. 4. H. M. Howe & A. Sauveur stiller Forslag om en ensartet Nomenklatur for Jærn og Staat I den Kommission, der har arbejdet med Spørgsmaalet, re- præsenteres Danmark af Maskindirektør O. Busse. 12. J æ r n b e t o n. 1. F. Schäle aflægger Beretning om Jærnbeton- Koinmissionens Arbejde. Kommissionen anbefaler følgende Principper for Valg af Bogstavsymboler ved Beregninger: a) for Længdemaal og Belastninger pr. Længdeenhed eller Arealenhed bruges smaa latinske Bogstaver, b) for Flader, Kræfter og Momenter bruges store latinske Bogstaver, c) for Koefficienter og Spæn- dinger pr. Arealeenhcd bruges smaa græske Bog- staver. Princippet er dog ikke helt gennemført, saa- ledes er Betegnelserne E og n bibeholdt i deres gængse Betydning. All hvad der henhører til Betonen gives Indeks b, alt hvad der hører til Armeringen Index a Betegnelserne o, r, I og h (Nyttehøjden) har den sæd- vanlige Betydning. England og Amerika har ikke kunnet slutte sig til Forslaget, men vil fremkomme med en delvis ændret Liste. Til Schüles Beretning slutter sig lokale Beretninger om Jærnbeton-Forsøg i Tyskland, Østrig, Amerika, England, Danmark og Schweiz. 3. H. Scheit & E. Probst gengiver deres andet Steds fra kendte Forsøg med kontinuerlige Jærn- betonbjælker, af hvilke de slutter, at naar Under- støtningerne ikke hindrer Bjælkernes Vinkeldrej- ninger og vandrette Forskydninger, følger Bjælken