Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I CM O CM I samme Love, som om den var af et homogent Ma- teriale med konstant Elasticitetskoefficient og kon- stant luer limoment; er Bjælken derimod sammen- støbt med Søjler, gælder disse Love ikke. 13. HydrauliskeBindemidlers Styrke. 1. F. Schäle, der er Formand i et Udvalg ved- rørende Brugen af Mørtelprismer til Styrkeforsøg, af- lægger Beretning om Udvalgets Arbejde, i hvilket Di- rektør Mayntz Petersen har dellaget. Det anbefales at knække Prismerne saaledes, at Bøjningsplanen bli- ver parallel med de Prismesider, der laa vandret ved Støbningen. 3. E. Candlot advarer mod i Leveringsbetingel- ser for Cement at optage en Bestemmelse om, at Styr- ken skal vokse med visse Procent fra det 7. til det 28. Døgn. Han skriver, at i Aarenes Løb opnaar alle gode Cementer een og samme Styrke, uden Hensyn til om de ved Normprøven viser sig svage eller stærke, men selvfølgelig er det en Fordel for Forbrugeren, al Styrken hurtigt nåar op i Nærheden af Maksimal- styrken. Kravet om en vis Styrketilvækst mellem ciet 7. og det 28. Dogn opfordrer imidlertid Fabrikan- ten til at fremstille langsomt hærdnende Cement. Be stemmeisens Hensigt er at udskyde Cementer med Overskud af fri Kalk, men dertil egner een af Koge- prøverne sig langt bedre. Fordringen skriver sig fra gamle Dage, da Cementen udrørtes i og hærdnede i Havvand, og hvor meget fmlmalede Cementer under- tiden kunde gaa tilbage i Styrke som Følge af Hav- vandels kemiske Virkning. Under Kongressen Forhandlinger viste det sig, at alle var enige med Candlot, ogsaa Englænderne, der haabede at faa Kravet om en bestemt Slyrkelilvækst strøget. Dyckerhoff omtalte, af meget stærk Cement, der prøves uden Sand ofte laber i Styrke fra det 7. til det 28. Døgn, og slige Cementer hører til de aller- bedste. I Frankrig haves en Bestemmelse om Stig- ning, men kun for Havvandscementer, idet disse øn- skes kalkfattige. I Philadelfia har man af lignende Grunde foreskrevet en Maksimalværdi for Trækstyr- ken efter 7 Døgn. 14. Volumenbestandighed. 3. F. Schäle fremhæver den store Betydning det har at gøre Kogeprøver med Cement, der skal bruges i tør Luft (f. Eks. til Jærnbelonelageadskillelser). Fra 1893 til 1902 har han i Fortsættelse af Tetinajers Ar- bejde gemt Kager af alle de 2200 Portlandcementer, der i det paagældende Tidsløb har passeret hans La- boratorium, og af hvilke 9 ikke havde beslaaet Koldt- yandsprøven og 193 ikke Kogeprøven. Som bekendt hævdes det fra lysk Side, al Kogeprøven er for streng, og at en Cement er fuldtud brugbar i Praksis, naar blot den har beslaaet Koldlvandsprøven, men nu for- tæller Schiile, at af de 193 Kager, der var fremstillede af <le tvivlsomme Cementer, var i 1908 67 pCt. stærkl beskadigede eller hell ødelagte som Følge af Ud- bulning. 5. M. Gary beretter om tilsvarende tyske Forsøg. Af 10 Cementer, der ikke taalte de varme Prøver, blev der i Marts og Maj 1896 støbt Rosetter, Medail- loner o. lign., der lagdes ud i fri Luft til Observation. De blev støbt i Gibs- eller Limforme og i 3 Lag, be- staaende af henholdsvis 1 Maal Cement + 1 Maal fint Sand, 1 C + 2 groft Sand og 1 C + 4 Grus. Halvdelen af Prøvelegemerne blev sat ud efter 3 Døgns vaad Hærdning, Halvdelen efter 28 Døgns vaad Hærdning. I Løbet af de følgende to Aar kom der fine Svindrevner i det fede Overfladelag, navnlig for den sidste Halvdels Vedkommende1). De gro- veste Cementer revnede mindst. 1907 blev Legemerne flyttede til Gross Lichterfelde, hvor Luften er îiieget syreholdig, og hvor de lagdes vandret, saaledes at Sne og Regn ofte dagevis kunde fylde Fordybning- erne, hvorved det fede Overfladelag efterhaanden blev ætset væk, og den mindre fede, grovkornede Mørtel kom til Syne, og i denne var der ingen Revner at se. Ved et Eftersyn 1912 var de fleste Svindrevner forsvundet sammen med Overfladelaget, og der var ikke Spor af Udbulning. 6. J. Bied forsvarer le Chateliers Prøve mod dens Angribere. Naar den i forskellige Laboratorier har givet forskellige Resultater, skønt Cementen var den samme, tilskriver han det, at Cementen har henligget ulige lang Tid i Laboratorierne, inden den blev prø- vet. Han gør opmærksom paa, at en Gibstilsætning ikke blot kan bevirke, at en Cement bliver hurtig- slørknende ved Lagring, men ogsaa at den bliver min- dre volumenbestandig, formentlig paa Grund af Gib- sens Indvirkning paa Kalkaluminaterne. Han viser ved Forsøg, at Gibstilsætningens Størrelse spiller en Rolle, saaledes at Cementer med 2 pCt- Gibs og der- under bliver mere volumenbestandige ved 14 Dages Lagring, mens Cementer med 3 pCt. Gibs forholder sig omvendt. Endvidere finder han, at hydraulisk Kalk og lignende langsomt størknende Bindemidler J) Gary giver direkte denjlangvarige vaade Hærdning Skylden, en Paastand, der trænger til en Begrundelse, da vaad Hærd- ning plejer at virke^gunstig. Muligvis har en pludselig Ud- tørring (Sol, Vind) Skylden.