ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
I o I udvider sig højst forskellig, eftersom Prøvelegemerne koges i mer eller mindre nystørknet Tilstand. Og endelig har han fundet, at le Chateliers Apparat efter- haanden som det slides giver større Værdier for Ud- videlsen, og at Maaden, hvorpaa Naalene er loddet paa Hylstret, ikke er uden Indflydelse paa Resul- taterne. Under Kongressens Forhandlinger oplæstes et Brev fra le Chatelier, der indrømmede, at Prøven var strengere end nødvendigt, men hævdede, at Fabri- kanterne uden at forhøje Prisen kunde fremstille en Cement, der tilfredsstillede den. Gary paastod, at Prøven var for streng, og at Udfaldet i høj Grad af- hang af, om Cementpulveret havde været udsat for Luften eller ej. Meyer viste ved grafiske Tavler, at forskellige Laboratorier var kommet til forskellige Resultater med samme Cement, og at en for gibsrig Cement, der bulnede ud ved Koldtvandsprøven, taalte le Chateliers. 15. Det fineste Mel i Portlandcement. Herom skriver Gary, Feret, Mayntz Petersen (den fra Statsprøveanstaltens Meddelelser kendte Be- retning) og Schäle. Sidstnævnte har undersøgt en Schaktovnscement og en Roterovnscement, og ved Vindsigtning delt dem i 4 Fraktioner, hvis Egenska- ber bestemtes. Det viste sig, at Cementen ikke blot havde delt sig efter Kornstørrelse, men, som rime- ligt er, ogsaa efter Vægtfylde. Vægtfylden af den groveste og fineste Fraktion var hos Skaktovns- cementen 3,14 og 2,98, hos Roterovnscemenlen 3,19 og 3,06. Gibsindhold og Glødningstab voksede med Fraktionens Finhed, mens den hydrauliske Modul og Størkningstiden aftog. Brugt til plastisk Mørtel 1 : 3 gav de to mellemste Fraktioner som Regel størst Styrke. Ogsaa Sigteresten paa 4900 Maskers Sigten prøvedes paa denne Maade, og dens Styrke var højst 20 pCt. af den normale Cements. 16. Puzzolaner. 1. A. Poulsen forelægger sin fra »Ingeniøren« kendte Afhandling om Moler-Cement. Under Kongressens Forhandlinger mente Mr. Humpfrey, at det var Finheden af den sammen- malede Masse mere end Moleret, der bevirkede den store Styrke. Feret sagde, at Finheden alene ikke forklarede det, for fint Sand havde ikke den Virk- ning. Den almindelige Mening syntes at være, at man ved Sammenmaling af Trass og Cement vilde faa lige saa gode Resultater som med Moler1). 17. Cement i Havvand. 2. Lombard & Deforge beretter om de Forsøg, der siden 1852 er udført i La Rochelle. Resul- tatet er, at Beton staar sig langt bedre end Murværk, at hydrauliske Kalkmørteler, uden Hensyn til om de er fede eller magre, begynder at falde fra hinanden efter 2—7 Aars Forløb, og i Løbet af højst 15—22 Aar opløser sig i en Grød, at hurtig størknende Ce- menter begynder at angribes efter 5—9 Aars For- løb, at langsomt størknende Cementer tidligst an- gribes efter 10 Aars Forløb, og at mange 26aarige og 29aarige samt nogle 52aarige og 56aarige Blokke stadig er i god Stand, til Trods for at de har været udsat for Havets mekaniske Angreb. Portl'and- cement er i enhver Henseende det bedste hydrauliske Bindemiddel til Brug i Havvand, man har blot at reducere Mørtelens eller Betonens Porøsitet saa me- get som muligt; man maa derfor aldrig bruge under 500 kg Cement pr. Kubikmeter Sand og helst over 600 kg; de tætteste Mørtler (1 : 1 og 1 : 2) indeholder ca. 1300 og ca. 600 kg; ren Cementmørtel er mere porøs end disse; groft Sand er langt bedre end fint, navnlig naar der spares paa Cementen. Til Murværk bør bruges uporøse Sten og en Mørtel, der er saa plastisk, at den trænger ind i alle Lejefladernes Hul- heder og giver tætte Fuger. 3. V. J. P. de Blocq van Kuffeler skriver om de gode Erfaringer, man i Holland har gjort med Jernbeton i Havvand. Portlandcementen bør være langsomt størknende; en Trasstilsætning gør Beto- nens kemiske Modstandsdygtighed større og forrin- ger ikke den rustbeskyttende Evne, men da en ho- mogen Blanding ikke kan fremstilles, bør man kun sælte 1 Maal Trass til 2 Maal Cement. Cementen bør have stor Trækstyrke og vise stor Volumen- bestandighed, naar den koges. Jernet bør være mindst 2 cm fjernet fra Betonens Overflade. Be- tonen bør hærdne længe i fugtig Luft, inden den ud- sættes for Havvandet, overholdes dette ikke, maa der tilsættes mere Cement. For at Betonen skal blive tæt, maa den stampes godt, og det er derfor af Be- tydning, at der ikke tilsættes mere Vand, end at der virkelig kræves Stampning for at bringe den i den * ) Ved Bygningen af Los Angeles Aquädukten i Californien er der i stor Udstrækning brugt »Tufa Cement« □: Portland- cement sammenmalet med vulkansk Tuff i Blandingsforhol- det 1 : 1 efter Maal. I 1911 produceredes 234 000 Tdr.