Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
o
I
udvider sig højst forskellig, eftersom Prøvelegemerne
koges i mer eller mindre nystørknet Tilstand. Og
endelig har han fundet, at le Chateliers Apparat efter-
haanden som det slides giver større Værdier for Ud-
videlsen, og at Maaden, hvorpaa Naalene er loddet
paa Hylstret, ikke er uden Indflydelse paa Resul-
taterne.
Under Kongressens Forhandlinger oplæstes et
Brev fra le Chatelier, der indrømmede, at Prøven var
strengere end nødvendigt, men hævdede, at Fabri-
kanterne uden at forhøje Prisen kunde fremstille en
Cement, der tilfredsstillede den. Gary paastod, at
Prøven var for streng, og at Udfaldet i høj Grad af-
hang af, om Cementpulveret havde været udsat for
Luften eller ej. Meyer viste ved grafiske Tavler, at
forskellige Laboratorier var kommet til forskellige
Resultater med samme Cement, og at en for gibsrig
Cement, der bulnede ud ved Koldtvandsprøven, taalte
le Chateliers.
15. Det fineste Mel i Portlandcement.
Herom skriver Gary, Feret, Mayntz Petersen
(den fra Statsprøveanstaltens Meddelelser kendte Be-
retning) og Schäle. Sidstnævnte har undersøgt en
Schaktovnscement og en Roterovnscement, og ved
Vindsigtning delt dem i 4 Fraktioner, hvis Egenska-
ber bestemtes. Det viste sig, at Cementen ikke blot
havde delt sig efter Kornstørrelse, men, som rime-
ligt er, ogsaa efter Vægtfylde. Vægtfylden af den
groveste og fineste Fraktion var hos Skaktovns-
cementen 3,14 og 2,98, hos Roterovnscemenlen 3,19
og 3,06. Gibsindhold og Glødningstab voksede med
Fraktionens Finhed, mens den hydrauliske Modul og
Størkningstiden aftog. Brugt til plastisk Mørtel 1 : 3
gav de to mellemste Fraktioner som Regel størst
Styrke. Ogsaa Sigteresten paa 4900 Maskers Sigten
prøvedes paa denne Maade, og dens Styrke var højst
20 pCt. af den normale Cements.
16. Puzzolaner.
1. A. Poulsen forelægger sin fra »Ingeniøren«
kendte Afhandling om Moler-Cement.
Under Kongressens Forhandlinger mente Mr.
Humpfrey, at det var Finheden af den sammen-
malede Masse mere end Moleret, der bevirkede den
store Styrke. Feret sagde, at Finheden alene ikke
forklarede det, for fint Sand havde ikke den Virk-
ning. Den almindelige Mening syntes at være, at
man ved Sammenmaling af Trass og Cement vilde
faa lige saa gode Resultater som med Moler1).
17. Cement i Havvand.
2. Lombard & Deforge beretter om de Forsøg,
der siden 1852 er udført i La Rochelle. Resul-
tatet er, at Beton staar sig langt bedre end Murværk,
at hydrauliske Kalkmørteler, uden Hensyn til om de
er fede eller magre, begynder at falde fra hinanden
efter 2—7 Aars Forløb, og i Løbet af højst 15—22
Aar opløser sig i en Grød, at hurtig størknende Ce-
menter begynder at angribes efter 5—9 Aars For-
løb, at langsomt størknende Cementer tidligst an-
gribes efter 10 Aars Forløb, og at mange 26aarige
og 29aarige samt nogle 52aarige og 56aarige Blokke
stadig er i god Stand, til Trods for at de har været
udsat for Havets mekaniske Angreb. Portl'and-
cement er i enhver Henseende det bedste hydrauliske
Bindemiddel til Brug i Havvand, man har blot at
reducere Mørtelens eller Betonens Porøsitet saa me-
get som muligt; man maa derfor aldrig bruge under
500 kg Cement pr. Kubikmeter Sand og helst over
600 kg; de tætteste Mørtler (1 : 1 og 1 : 2) indeholder
ca. 1300 og ca. 600 kg; ren Cementmørtel er mere
porøs end disse; groft Sand er langt bedre end fint,
navnlig naar der spares paa Cementen. Til Murværk
bør bruges uporøse Sten og en Mørtel, der er saa
plastisk, at den trænger ind i alle Lejefladernes Hul-
heder og giver tætte Fuger.
3. V. J. P. de Blocq van Kuffeler skriver om
de gode Erfaringer, man i Holland har gjort med
Jernbeton i Havvand. Portlandcementen bør være
langsomt størknende; en Trasstilsætning gør Beto-
nens kemiske Modstandsdygtighed større og forrin-
ger ikke den rustbeskyttende Evne, men da en ho-
mogen Blanding ikke kan fremstilles, bør man kun
sælte 1 Maal Trass til 2 Maal Cement. Cementen
bør have stor Trækstyrke og vise stor Volumen-
bestandighed, naar den koges. Jernet bør være
mindst 2 cm fjernet fra Betonens Overflade. Be-
tonen bør hærdne længe i fugtig Luft, inden den ud-
sættes for Havvandet, overholdes dette ikke, maa der
tilsættes mere Cement. For at Betonen skal blive
tæt, maa den stampes godt, og det er derfor af Be-
tydning, at der ikke tilsættes mere Vand, end at der
virkelig kræves Stampning for at bringe den i den
* ) Ved Bygningen af Los Angeles Aquädukten i Californien
er der i stor Udstrækning brugt »Tufa Cement« □: Portland-
cement sammenmalet med vulkansk Tuff i Blandingsforhol-
det 1 : 1 efter Maal. I 1911 produceredes 234 000 Tdr.