Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 219 -
Tilbagekastning.
Fordeling af Strøm og Spænding i enhver af Vandre-
bølgerne er uforandret, saa længe Ledningens Konstan-
ter forbliver de samme; men hvad sker, naar en af Bøl-
gerne naar Enden af Ledningen? Vi vil antage, at Led-
ningerne ender blindt. Strømmen i Endepunktet maa da
til enhver Tid blive = 0. Denne Betingelse kan opfyldes
derved, at en Vandrebølge med modsat Bevægelsesretning,
som danner Spejlbilledet af den ankommende, samtidig
ankommer til Endepunktet fra en tænkt Fortsættelse af
e = e-ß‘[|f(x —vt) + |f(x +vt)] (18)
i /c
i — e-ßtl/-[|f(x — vt) — |f(x + vt)]. (19)
Forplantelseshastigheden v er praktisk lait uafhængig
af Dæmpningen, naar denne er saa ringe som ved Stærk-
strømsledninger.
For at forslaa Dæmpningens Indflydelse maa vi
nærmere betragte Energiforholdene i den fremadskriden-
de Bølge, som vi for Nemheds Skyld vil antage har kon-
Linien og paa Linien sammensættes med den ankom-
mende. Man siger, at Bølgen tilbagekastes. Under Til-
bagekastningen er i = 0, og e naar højst dobbelt Værdi.
Efter Reflektionen gaar Bølgen tilbage med samme Spæn-
ding med modsat Strømretning og med Spejlbilledets
Form. Paa lignende Maade vil ogsaa den anden Vandre-
bølge reflekteres. Paa Tilbagevejen vil de træffe sam-
men. I det Øjeblik, de to Spændingsbølger dækker hin-
anden, vil Strømmen være = 0 og Spændingen dobbelt.
De passerer nu hinanden og bliver alter reflekterede og
mødes atter, denne Gang paa samme Sted, hvor de be-
fandt sig til Tiden t = 0, og saaledes videre, som vist
paa Fig. 4. I denne og følgende Figurer er det som
oftest Spændingen, der er afsat som Ordinat, medens
Strømmen blot er antydet ved Pile.
Dæmpning.
I Virkeligheden finder der nu en Dæmpning Sted,
dels paa Grund af den ohmske Modstand, dels paa Grund
af Afledningen. Den fuldslændige Teori viser, at for saa
vidt Dæmpningen ikke er meget stor, d. v. s. ved alle i
Praksis forekommende Tilfælde af Krafioverføring, vil
Dæmpningens Indflydelse med en for Praksis fuldt til-
strækkelig Nøjagtighed kunne tages i Betragtning ved til
Værdierne for e og i i Lign. (15) og (16) at føje en
Faklor
e-ß‘,
stant Strøm og Spænding med skarp Afgrænsning. Fig. 5
fremstiller et Længdesnit og et Tværsnit af en Bølge i
en Dobbeltledning.
Der vil i Rummet imellem og uden om de to Led-
ninger findes et elektrisk Felt, hvis Kraftlinier begynder
og ender paa de to Ledningers Overflade, og et magne-
tisk Fell, hvis Kraftlinier danner lukkede Kurver omkring
Ledningerne. Feltet er skarpt afgrænset paa Bølgens
For- og Bagkant. Ethvert af Felterne indeholder en vis
Energimængde. For hver Længdeenhed er Energimæng-
den i del elektriske Felt:
Et = iCe«
og i det magnetiske Felt:
E2 = |Li2.
(20)
(21)
hvor e er Grundtallet for de naturlige Logaritmer og
Man faar da:
(17)
I en Vandrebølge er, saa længe den frit bevæger sig
fremad, disse to Energimængder til enhver Tid lige store.
e
i
Man har nemlig
e2 = p-i2. Indsættes
G