Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 257
maa det dog sigss, at der ikke ved disse Forsøg var
tilvejebragt Betingelser, der i den Grad svarede til de
virkelig praktiske Forhold, at dette Spørgsmaal kunde
endelig afgøres, hvorfor videre Undersøgelser er ønske-
lige.«
Til Belysning af dette Spørgsmaal vil der nu blive
anslillet Forsøg med 7 Fod lange Pæle, der anbringes paa
den Maade i Havvand, at den midterste Del af Pælene
udsættes for atmosfærisk Luft.
»Det er endnu ikke muligt at fastslaa, hvorvidt
Cementens Evne til at modstaa kemisk
Dekomposition paa Grund af Havvandets Paa-
virkning skyldes en overfladisk Dannelse af et uigen-
nemtrængeligt Lag, som selvfølgelig understøttes ved
Aflejring af Skaller og Mos, der danner et beskyttende
Overtræk, eller en kemisk Reaktion af Havsaltene i
Forbindelse med Cementen, hvorved der dannes en
niere varig Sammensætning, uden at Betonen opløses,
eller om den skyldes en Kombination af begge disse
Fænomener.
En Vandbygningskonstruktion af Beton er, for saa
vidt Betonen er anbragt under Vandoverfladen, mere
et Spørgsmaal om Metode end om Materiale, for saa
vidt som Beton støbes og hærdner lige saa tilfreds-
stillende i Havvand som i fersk Vand eller i Luften,
saafremt Støbningen kan foregaa i Forme uden utilbør-
lig Udsættelse for Havvand under Anbringelsen.
Alle Cementsorter modstod Ilavvandets Dekompo-
sition bedre som Mørtelblandinger end som ren Cement.
I de fleste Tilfælde havde Mørtellegemerne normal
Styrke efter op til 2 Aars Paavirkning.
Dannelse af T r i c a 1 c i u m - s u 1 f o - a 1 u-
niinat kunde ikke konstateres. Sønder-
deling af Betonen kan ikke hidrøre fra
en saadan Dannelse.«
Denne sidste Udtalelse bør dog sikkert staa for For-
fatterens egen Regning.
»Mængden af Aluminium, Jærn og Silikater i Ce-
ment har ingen Betydning for dens Opløselighed.«
Le Chatelier siger i Modsætning hertil, at den kemi-
ske Dekomposition af Cementen er desto mindre, jo
mindre Aluminiumsindholdet er. Fremdeles:
»Metalindlæg i Beton er ikke Gensland for Angreb,
dersom del er dækket af et Lag af 2" Tykkelse eller
mere fra Overfladen af godt udført Beton.«
Hertil skal bemærkes, at Belonspecialister i Udlandet
hyppigt angiver en nødvendig Minimumsafstand af kun
2 cm. Der er endogsaa her i Landet udført Jærnbeton-
konslruktioner i Havvand, hvor Jærnindlæggets Afstand
fra Belonoverfladen kun har værd 1 à 1,5 cm.
Der vil jo sikkert hengaa en Række af Aar, inden
man faar fuld Klarhed over Spørgsmaalet om Betons
Forhold til Søvand. Den rigtige Vej henimod Maalet,
Beton og Jærnbetons praktisk talt absolutte Holdbarhed
i Havvand i D. V.’s Bælte, er imidlertid utvivlsomt den:
at stræbe efter at finde Midler til al gøre Beton saa
tæt og 1 i d e l porøs s o in mulig. I sit i In-
geniørforeningen holdte Foredrag: »Mo-Leret som Puzzo-
lan i Cementmørtel« har Ingeniør A. Poulsen gjort sig til
Talsmand for og paavist Molérets i flere Henseender over-
del kan lykkes al paavise en praktisk anvendelig Melode
lil Anvendelse af Molér til Jærnbetonkonstruktioner, saa-
ledes at Revner under Støbningen undgaas, mener Inge-
niør Poulsen dermed at have fundet et anvendeligt og
forholdsvis let tilgængeligt Middel til at sikre disse Værker
yderligere mod Havets Angreb.
Nu er det vistnok en almindelig Antagelse, at Puzzo-
laner gør Betonen tæt og og mindre porøs. Dette er imid-
lertid ikke Tilfældet. Tværtimod har Statsprøveanstalten
ved en Undersøgelse paavist, at Beton med Puzzolantil-
sætning er mere porøs og altsaa mindre frostbeständig
end Beton uden Tilsætning med Puzzolan. Tras er i
saa Henseende Moléret underlegent, idet Tras-Beton er
mindre frostbeständig end Molér-Beton. Saafremt det da
forholder sig saaledes — som mange jo mener —, at Hav-
vandets Paavirkning af Betonen er rent mekanisk, bør det
ikke tilraades at benytte Tilsætning af Puzzolan; thi ved
Tilsætningen gives der altsaa Havvandet lettere Adgang
til at trænge ind i Cementens indre Dele og ved Udkry-
stallisering af Salte — eller under Frost ved Frysning —
al sprænge Betonen.
Er Havvandets Indflydelse paa Betonen derimod og-
saa kemisk, og mange Kemikere, ligesom ogsaa Ingeniør
Poulsen mener jo, at den kemiske Virkning er langt den
overvejende, vil Puzzolantilsætningen efter disses Mening
have beskyttet Betonen imod den kemiske Dekomposition,
saaledes at den større Porøsitet ikke kan tillægges nogen
videre Betydning. De sagkyndige er, som del ses, langt-
fra enige. For Praktikerne er der næppe andet for end
fremdeles at notere de i Praksis opnaaede Beton-Resul-
tater saavel med som uden Puzzolantilsætning.
Imidlertid er det en Kendsgerning, at Betonens og
Jærnbetonens Anvendelse til Vandbygningsarbejder finder
større og større Udbredelse, og det synes, som Tilliden
for hvert Aar er voksende. Et interessant Tidens Tegn
maa det i saa Henseende siges at være, at et Amtsraad
i Jylland for nylig stillede som Betingelse for Tilskud til
et Broanlæg i Limfjorden, at det udførtes, ikke af Træ,
men af Jærnbeton.