Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 258 Meddelelse XXXV. Indledning til en Diskussion i Dansk Ingeniørforening den 12. November 1913 om den polytekniske Læreanstalts Tegneundervisning. Af H. I. Hannover, M. Ing. F. Mine Herrer! Jeg har gerne efterkommet en Anmodning fra In- geniørforeningens Bestyrelse om her i Aften at indlede en Diskussion om Den polytekniske Læreanstalts Tegne- undervisning. Det kan jo kun være anstalten erfarer, hvad Ingeniører i Praksis mener om dens Tegneundervisning, da de efter deres Udgang fra Læreanstalten selv har mærket, hvor Skoen trykkede, eller har erfaret det ved Antagelse af unge Ingeniører i deres Tjeneste. Det er ikke hermed Meningen, at jeg stadig og til enhver Tid gerne vil have Undervisningen ved Lære- anstalten ændret. Vi har f. Eks. nylig ændret Program- met for Fabrikingeniørernes Undervisning, efter at In- geniørforeningen havde rejst Spørgsmaalet om at søge at forbedre den, og der i den Anledning var nedsat el Udvalg af Medlemmer, valgte af Ingeniørforeningens Be- styrelse, og Medlemmer, valgle af Læreanstaltens Lærer- raad, og nu maa man naturligvis først prøve dette nye Program og se, hvorledes Kandidater, der udgaar efter at have gennemført deres Studier i Henhold lil dette Pro- gram, gør Fyldest i Praksis, før man væsentlig igen kan forandre det. Ganske vist er der ved samme Lejlighed paa Lærer- raadets eget Initiativ sket nogen Ændring i Tegneunder- visningen for Læreanstaltens øvrige studerende, men skønt denne Ændring, som jeg straks skal komme til- bage ti], først lige er traadt i Kraft, er der dog Grund lil at ønske en Diskussion her, idet nemlig dels Ændrin- gen ikke er meget væsentlig, dels Tegneundervisningen er en af de Sider af Læreanstaltens Undervisning, som man oftest hører kritiseret, og som tilmed er en af de vigtigste og oven i Købet vedrører alle 4 Studieretninger. Det er allerede mange Aar siden, at en af Lære- anstaltens Censorer i en Skaaltale ved et Kandidatgilde udtalte til de unge Kandidater, at de nu kunde mange gode Ting, men tre Ting kunde de gennemgaaende ikke, nemlig .regne, skrive og tegne, idet de gjorde mange Fejl i deres Beregninger, skrev ulæseligt og med slemme Stavefejl og tegnede ubehjælpsomt, navnlig altfor langsomt for Praksis. Man maa nu ikke forstaa mig, som om jeg med, hvad jeg her har sagt, mener, at Læreanstaltens Tegne- undervisning er en Undervisning, som jeg selv ser sær- lig kritisk paa. Jeg kunde naturligvis nok tænke mig, at et og andet maaske kunde være noget anderledes. Men i denne Forsamling hører jeg i hvert Fald til de mindre sagkyndige. Jeg vil derfor helst forelægge Sagen uden synderlig Subjektivitet. Jeg beder Dem derfor op- fatte min Indledning nærmest som et pièce de rideau i Forhold til Diskussionen, altsaa — hvis jeg trods Sa- gens Alvor maa bruge en spøgefuld Vending — som Forstykket »Der er serveret« i Forhold til »Sommer- revuen«, idet jeg altsaa vil servere nogle Retter, som de tilstedeværende saa kan tage for sig af og gøre til Genstand for deres eventuelle Kritik. Jeg antager, at det fornemmelig er Tegneundervis- ningen før polyt. Eksamens 1ste De], som her skal under Diskussion, og jeg vil holde mig til den, idet den allerede vil afgive et rigeligt Emne for en Diskussion. godt, om Lære- ' Da adskillige af de tilstedeværende tænker sig, at denne Undervisning har holdt sig uforandret, fra de maaske for mange Aar siden gik paa Læreanstalten, er det vist- nok formaalsljenligt at begynde med en Oversigt over, hvori denne Undervisning i de senere Aar bestod, indtil der nylig skete nogen Ændring i den, idet det derved undgaas at faa kritiseret Dele deraf, som maaske for- længst er forsvundne. Undervisningen omfattede før delte Semester: 1. Ren geometrisk Tegning, 0: Nøjagtighedsøvelser, alt- saa f. Eks. Tegning af en regulær Mangekant, saa al en Eftermaaling paa forskellige Leder viser tilstræk- kelig Nøjagtighed. 2. Frihaandstegning, 9: Konstruktion af Kurver til Op- trækning med Pen paa fri Haand. 3. Tegning af Transversalmaalestokke. 4. Projektionstegning, derunder Afbildningsmaaderne: dobbelt-retvinklet Billede, skraat og aksonometrisk Billede og Perspektiv, samt Talmaaden og stereo- grafisk Afbildning. 5. Frihaandstegning, 9: Konturtegning af lo Ornamen- ter efter Fortegning, idet den ene Tegning kun ud- føres i Blyant, medens den anden tillige trækkes op med Pen. Skitsering af Maskindele. 6. Konstruktion af Skruer og Tandhjul. 7. Opmaaling af Maskindele og Genslande henhørende til de forskellige Fag. 8. Øvelser i Skrifttegning, Signaturtegning, Pantografe- ring og Planimetrering. 9. Skygning og Farvelægning. 10. Eksamenstegning. Den omhandlede Undervisning i Tegning foregik jo i de 4 første Halvaar, og saaledes at Nr. 1—5 ind- øvedes i 1ste Halvaar og fortsattes i Slutningen af 3dje og i 4de Halvaar, medens 2det Halvaar og Begyndelsen af 3dje Halvaar var forbeholdt Nr. 6—10 paa følgende Maade: I 2det Halvaar holdtes der Øvelser i Nr. 6—8; Sig- naturtegning var dog kun for Bygningsingeniører, Plani- metrering kun for Maskiningeniører og Pantografering for alle med Undtagelse af Fabrikingeniører. I Begyndelsen af 3dje Halvaar tog hidtil alle fat paa en Del af Nr. 10, nemlig en Opmaalings-Eksamens- tegning, der var en Maskine for Maskiningeniørerne, en elektrisk do. for Elektroingeniørerne, en Bro for Byg- ningsingeniørerne, og hidtil for Fabrikingeniørerne var et Apparat til kemisk Brug, der imidlertid fremtidig vil bortfalde. I Slutningen af 3dje og Begyndelsen af 4de Halvaar holdtes Øvelser i Nr. 9, hvor Fabrikingeniørerne lærte mindre end de andre, og i Slutningen af 4de Halvaar