Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

2 59 tegnedes 2den Del af Nr. 10, O: en Detaille af den i j 3dje Halvaar udførte Opniaalings-Eksamenstegning, og 3dje Del af Nr. 10, 3: en Projektionstegning. Disse Eksamenstegninger skal fremtidig bort- falde for Fabrikingeniørerne, s a a at de- res Tegneundervisning kun kommer til atforegaailsteog2det Halvaar, og for de 3 andre Studieretninger skal Tegningens Omfang, navnlig Projektionstegningens, fremtidig indskrænkes noget, saa at der kan indvindes to Maaneder til Øvelser i Hurtigtegning. ’ Det har hidtil været Meningen, at der skulde tegnes 3 à 4 Dage ugentlig à 3 Timer i de 4 forskellige Halv- aar, men almindeligvis er der tegnet flere Dage ugentlig af de studerende, som har kunnet tegne alle seks Dage, hvis der var Plads. Der kunde naturligvis gives yderligere detaillerede Oplysninger, men jeg skal indskrænke mig til at tilføje, at Nr. 5 indøves med de studerende delte i 3 Hold, saa at hvert Hold faar een Maaneds Undervisning. De vigtigste Spørgsmaal, der maa antages at kunne komme frem ved en Diskussion, er nu vistnok dels, om der bør undervises i saa fin og nøjagtig Teg- ning, som Tilfældet er, og i det Omfang, hvori det sker, og dels om der bør undervises i H u r t i g t e g - n i n g før 1ste Del. Hvis Ingeniørerne i Praksis slet ikke kom til at bruge fin og nøjagtig Tegning, kunde man sy- nes, at det var overflødigt at undervise deri. Og dog vilde ingen sige, at da man i Praksis skriver med en unøjagtig Skrift, behøver man ikke at lære at skrive nøjagtig korrekte Bogstaver i Skolen. Alle er enige om, at det er nødvendigt dér at lære Skønskrift, og om at man nok bagefter lærer at skrive hurtigere, naar man i Praksis bliver nødt til at skynde sig. Men ved Tegning er jo Forholdet oven i Købet det, at der i Praksis i for- skellige Fag virkelig kræves Tegninger af stor Nøjagtig- hed med fine Linier. Landmaalingen, Skibbygningen og Planimetrien (Diagramtegning) kræver meget nøjagtige Tegninger med fine Linier. Det synes derfor ret farligt at kaste Øvelsen i fine Tegninger over Bord. .Noget andet er, at man maaske kan indskrænke Antallet af Projek- tionstegninger og derved spare Tid. Ved de tyske, tek- niske Højskoler er Øvelserne i Projektionstegning hen- lagte under Læreren i Deskriptiv-Geometri, og en særlig Professor i Tegning kendes næppe. I Wien er Forholdet det, at Eleverne allerede fra Gymnasierne er kendte i alt Fald i Hovedsagen med dobbelt-retvinklet Afbildning og paa den tekniske Højskole under Professoren i De- skriptiv-Geometri, Emil Müller, næsten ikke udfører teo- retiske Tegninger, men praktiske, f. Eks. Hvælvinger med Stikkapper, saaledes al disse Øvelser mere er Øvelser i Deskriptiv-Geometriens Anvendelse i Praksis end i nøj- agtig Tegning*), og i Berlin, München og Zürich er For- *) Ved Salzburger Naturforskermødet i 1909 udtalte Müller efter at have peget paa det betydningsfulde i, at Ingeniø- rerne faar udviklet deres Rumsans i den for dem nødven- dige Retning: Hierfür ist die Art der Abhaltung der kon- struktiven Übungen von ausschlaggebender Bedeutung. Sol- holdet et lignende. Det er sidste Aar undersøgt af en af Professor Bonnesen’s Assistenter, Hr. H. Christensen, og jeg besøgte i samme Anledning selv Berlins tekniske Høj- skole i Marts. Den forberedende Tegneundervisning er alle fire Steder overladt til Faglærerne. I Berlin tegnes 4 à 5 Blade fulde af Konstruktioner i dobbelt-retvinklet Billede, men det maa mere betragtes, som om Eleverne derved tegner Teorien igennem, end som om de skulde øves i Tegning derved. Medens man fik det Indtryk i Berlin, al Eleverne kun i tarvelig Grad lærte at tegne nøjagtigt, stod det bedre til i Wien, skønt Tegningerne, der indøvedes dér, væsentlig var af praktisk Art paa Basis af den lærte Deskriptiv-Geometri. Tegneundervisningen er ved de nævnte Højskoler noget influeret af, at der ogsaa undervises vordende Arkitekter. Eksempelvis tegner vore Bygningsingeniører som Øvelse i Perspektiv dels en perspektivisk Tegning af en Bro i Søndermarken, hvoraf der haves en Tegning i dobbelt-retvinklet Billede, dels nogle Krydshvælvinger, som derefter skyggelægges, medens der i Wien tegnedes i Perspektiv en sachsisk Jærnbetonbro, hvis Linier i dob- belt-retvinklet Billede var simplificerede, og man farve- lagde Bioens forskellige Materialer. Hvad Hurtigtegning angaar, saa lyder der jævnlig Klager over, at vore fra Læreanstalten udgaaede Ingeniører ikke kan tegne hurtigt nok og ikke kan faa en hurtig udført Tegning til at se godt ud. Spørgs- maalet bliver her, om manuel Færdighed i Hurtigtegning allerede skal søges indøvet før 1ste Del. Nu skal der jo som nævnt indføres to Maaneders Hurligtegning for Ma- skin-, Bygnings- og Elektroingeniører før 1ste Del, og Fabrikingeniørerne skal jo nu i 2det Halvaar kun lære Hurtigtegning. Fremtiden vil vise, hvad der vindes derved. Medens jeg antager, at Spørgsmaalene om Finteg- ning og Hurtigtegning er de væsentligste, der vil komme frem til Diskussion i Aften, er der jo ogsaa meget an- det, der kan tænkes at blive bragt under Forhandling. Saaledes er der vel dem, der mener, at den. sene Skygge- lægning i Tusch kunde erstattes af Skygning med Blyant og paafølgende Fiksering. Andre vil maaske kritisere, at der undervises i Skravering, atter andre, at der ikke bruges lodrette Tegneborde eller amerikanske Parallel- linealer, eller at Ingeniørerne ikke lærer tilstrækkelig godt at skitsere, hvad jeg skal komme tilbage til. Det er ikke min Mening med her paa Forhaand at nævne Dis- kussionspunkter at bidrage til at tænde en Brand for at underminere den Tegneundervisning, som vi nu har, men jeg vil gerne derved vise, at vi paa Læreanstalten ikke gaar omkring døve og blinde for den Kritik, der jævnlig kommer frem, men vel vil være forsigtige med at rive et System i lu, som dog en Mængde studerende — og der- iblandt sikkert mange, som er her til Stede — er bievne len sie diesen Namen verdienen, so dürfen sie nicht in ei- nem nochmaligen Zeichnen schon vorgetragener Aufgaben oder in einem mehr oder minder verschleierten Kopieren von Vorlageblättern bestehen, sondern die Hörer müssen angehalten werden, möglichst selbständig Aufgaben zu lösen, und zwar Aufgaben, die sich soweit wie möglich auf tech- nische Anwendungen beziehen — se Abhandlungen und Be- richte über technisches Schulwesen, Bd. IV, 1912, S. 29.