Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

260 dygtige Ingeniører ved at gennemgaa, og som i hvert F'ald har lært dem alle en Nøjagtighed og Orden, som baade de og Den polyt. Læreanstalt har stor Grund til at være Prof. Bonnesen Tak skyldig for. Thi det vil enhver, der er her til Stede, som har lært at tegne under ham, maatte indrømme, at Prof. Bonnesen i 25 Aar som Lærer og allerede tidligere som Assistent har indlagt sig store Fortjenester ved den overordentlige Samvitligheds- fuldhed, hvormed han har ledet en meget omfattende Undervisning af ny indkomne studerende. Prof. Bonne- sen, der til Nytte for denne Undervisning selv har en ganske betydelig Praksis som Konstruktør og Fabrikant, har ikke blot udgivet trykte Regler for Undervisningen, som jo nu med de mange Elever maa ske efter en be- stemt, fastslaaet Plan, men han og hans Assistenter har i deres Protokoller nøje Rede paa, hvor langt hver Elev er, og hvor flittig og dygtig han er. Jeg for min Part erindrer baade Prof. Schjellerup, som Lærer i Tegning for mig, og Prof. Bonnesen og nuværende Stadsingeniør Voigt, der var hans Assistenter, jtned Taknemmelighed for den store Iver, hvormed de gik op i Undervisningen, og for alt, hvad de lærte mig. Iblandt de specielle Forslag vedrørende Tegne- undervisningen, der i Tidens Løb er fremkomne, skal jeg her tillade mig at erindre om eet, der skyldes Prof. Ernst Leivicki i Dresden og er fremsat af ham i den tyske Ingeniørforenings Tidsskrift for 1910*) i en Artikel, der til Overskrift har: Rationelles Gedächtnisszeichnen als all- gemeines Bildungsmittel. Han begynder Artiklen med at sige, at hvis man beder en eller anden aftegne sit eget Urs Urskive, saa sætter han ved Klokketallene 4 og 6 næsten altid Romertallene IV og VI, og naar man saa beder ham se efter, om disse Tal findes paa hans Ur- skive, forundres han over, at der som 4-Tal staar IIII og paa Sekstallets Plads kun findes et tomt Sted. Aar- sagen til, at man saa lidt kender Tallene paa sin Ur- skive, er, at man ved Brugen af Uret kun sei’ paa Viser- nes Stilling. Beder man en Ikke-Kunstner tegne et Øje eller Øre, falder det saa'svært, fordi han ikke har øvet sig i at fastholde i sin Opfattelse det, som han ser. Deri mener Professoren, at man burde øves fra Ungdommen af. Hvis man f. Eks. beder Medlemmer af en Familie efter Hukommelsen optegne Formen af det Drikkeglas, som hver af dem daglig bruger, faar man højst forskel- *) S. 583. lige Gengivelser. Professoren har derfor indført frivillige Øvelser for Maskiningeniører en Time ugentlig hvert Sommersemester i Hukommelsestegning. Ved at de stu- derende i en Tabel opgiver de enkelte, aftegnede Maskin- deles Maal, 1) saaledes som Eleven har skønnet dem, 2) saaledes som han har gengivet dem, og 3) saaledes som de i Virkeligheden er, faas en Kontrol med eller Kritik af hans Hukommelse. Medens Letuicki anbefaler Skitsering af Maskindele i dobbelt-retvinklet eller aksonometrisk*) Billede under Hensyn til den nævnte Anførelse af Maal, tager Ingeniør Volk i en i 1906 udgiven lille Bog: »Das Skizzieren von Maschinenteilen in Perspektive«, Ordet for at indøve Skit- sering af Maskindele i Perspektiv. Jeg har her nærmest boldt mig til Maskintegning, som ligger mig nærmest, men selv paa dette Omraade er det umuligt at sige noget blot i nogen Maade udtøm- mende i denne Indledning til en Diskussion. I det bedste Værk, som man vel har om Maskintegning, nemlig Ried- ler’s: »Das Maschinenzeichnen«, der nylig er kommet i 2det Oplag**), bruges der 234 Sider og 436 Afbildninger for at gøre Rede for, hvorledes moderne Maskinkonstruk- tører skal oplæres i Tegning. Riedler siger heri, at Ele- verne burde komme til Højskolen uddannede i Projek- tionslære og Projektionstegning, saa at de havde den for- nødne Rumsans og straks kunde begynde paa Maskin- tegning, men beklager, at de studerendes Foruddannelse paa delle Punkt snarest gaar tilbage. Ved vor Lære- anstalt har omvendt Prof. Bonnesen anset det for heldigt, at Projektionstegning er bortfaldet i de lærde Skoler, da det, som de studerende tidligere lærte, med Hensyn til Tegningens Udførelse næsten var værre end ingenting. Den polytekniske Læreanstalt kan ikke lære sine Elever alt, hvad der kunde være nyttigt, og det er da ogsaa en Trøst, at selv om Undervisningen i Tegning kan forbedres, har den da ikke været værre, end at de fra Læreanstalten udgaaende Ingeniører gennemgaaende maa siges at have kunnet bane sig Vejen godt gennem Livet. Det skulde imidlertid glæde mig, om jeg, ved at indlede denne Diskussion, har kunnet bidrage til at faa gode An- visninger frem, som efter en nøje Drøftelse maaske kunde blive Læreanstalten til Nytte.. *) Eksempler herpaa har han givet i »Zeitschr. des Vereines deutsch. Ing.s 1913, S. 432. **) Anmeldt i »Ingeniøren« af 28. Oktbr. 1913, S. 557.