Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 - 280 - Knudepunkt 0 maa forudsætte Strækningen 0 — 2 kontinuerlig (se Fig. 10), medens det betragtede Knudepunkt ellers altid ligger midt i det uafbrudte Flangestykke. Hvis Pj virker til Gunst for Ramme 1, maa Po = indføres som en Formindskelse af Ramme-Modstanden ved 0, og endvidere kommer der ikke til at virke noget Kraftpar paa denne Ramme. Man faar da: si c1 y o — Si Y1 = k0 (y0 — y°) — I q! (— i y0 + Y1 — 3 y2) > no eller: (ko +1 qi — si y0 + (sj — I qj yi + i qi y2 = k° y° • (45 b) Fig. 10. Denne 1ste Ligning indeholder saaledes tre paa hinanden følgende y’er, men idet 2den Ligning ifølge (45) er: (si — i Qi (i — xi)) j’o + (— si h“ + + <ii (i — xi) — s2 jj“ j yi + (s2 ~~ i 41 (i — xi)) yz — ki y" > kan man naturligvis ved Elimination af y2 danne en ny 1ste Ligning, der kun indeholder y0 og yt, saa man ogsaa i dette Tilfælde faar et normalt Clapeyron’sk Ligningssystem. Denne nye 1ste Ligning bliver: Ä- © b»*2 I + o >> "o Æ lÆ I 73 I wT x4 I t? “ (45 c) C/5 tc I I Naar Udbøjningerne y er bestemte ved (45)—(45 c), kan man danne sig et løst Begreb om Momenternes Størrelse ved : Xr = I PrÀ = I qrÄ (— I yr_i + yr — I yr+i), (46) men nogen større Nøjagtighed kan man selvfølgelig ikke vente sig heraf. En nøjagtigere Bestemmelse kunde man tænke sig udført ved Hjælp af Ligningerne (7), naar man heri tilføjer de fra Momenterne hidrørende Tryk paa Halvrammerne; herved vilde man komme til et nyt System af 3-Leds-Ligninger i X’erne, idet y’erne nu er bekendte. Men den opnaaede Nøjagtighed viser sig at blive utilfredsstillende i Forhold til Ulejligheden, og dette kan ikke undre, idet Momenterne varierer meget stærkt ved selv ganske smaa Ændringer i Nedbøjningerne. Tilnærmelsesligningerne (45) kan meget godt tænkes at føre til overmaade tilfredsstillende Værdier af Nedbøjnin- gerne og (gennem Detei’minanten) af Sikkerhedsgraden n, uden at man kan bygge videre herpaa ved Bestemmel- sen af Momenterne. Om den nu udviklede Tilnærmelsesmetode overhovedet giver brugbare Resultater eller ikke, kan kun afgøres ved Gennemregning af en Del Taleksempler og Sammenligning med Resultaterne fra den korrekte Be- regning under I. Det er paa Forhaand sandsynligt, at den passer daarligst, naar Dragerhovedet er meget stift, men det kan allerede her nævnes, at Metoden synes at være overmaade brugelig for hele det Oraraade, hvor Engesser’s Formler ikke gælder. Herom dog nærmere under III. Taleksempel 4. For den i Eks. 1 behandlede Parabeldrager haves for den tredobbelte lastning: Be- altsaa ifølge (42): O CM II <o II Ö o u 8 II s -- 80 t/m, o II O LO oo -r II Endvidere kan følgende Tal tages fra Beregningerne i Eks. 1 : Knudepunkt Nr. 1 2 3 k = 4407 521 320 t/m. h = 1,40 2,24 2,52 m, 1 — x = 0,523 0,735 0,773, hvorefter man finder: q(l—x) = 73 103 108 t/m. Ligeledes fra Eks. 1: k-y0 =2,8115 4,3241 3,9148.