Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 284
Denne Regnemetode er imidlertid endnu knapt simpel nok for en Dimensionsbestemm'else i Praksis;
her er det ønskeligt at have en sluttet Formel til Beregning af et hvilket som helst k. — For at naa hertil
simplificerer vi først Ligningerne (45) ved i Stedet for de to i rte Ligning indgaaende sr og sr+i at indføre
deres Middelværdi:
sr — i (sr + sr+l);
kun i første (og sidste) Ligning lader vi de oprindelige s blive staaende. Derved bliver ar = cr og (nøjagtigt nok)
br = kr + qr (1 — xr) — 2s' = kr — 2 (s'. — | qr (1 — xr)), saaledes at rle Ligning efter Bortdivision af | qr(l — xr)
kan skrives:
l<r
yr-1 + cpr yr 4 yr+l =••••, hvor <pr = —p— -------------------— — 2 .
sr Hr l.1
Analogt hermed skrives 1ste Ligning:
naar y0 = 0: tpj yx + y2 = • • • -, hvor «pj = -1 [se (45a)],
C1
naar y0 > 0 : <p0 y0 + yi = • • • -, hvor <p0 = [se (45c)].
c0
(51)
(51 a)
Det drejer sig nu om at bestemme Størrelserne <p ved Hjælp af Betingelserne: 1 —|3r yr — 0 eller: et
vilkaarligt |3 eller y lig oo. Idet vi kun bryder os om at anvende Formlerne her for Jqr(l —Xr),
— om Grunden hertil nærmere nedenfor, — ser man af (51), at et positivt k kræver <pr — 2.
Af (51)—(51 a) findes Forholdene ß:
O
II
o
<2
o
AV
©
u
fO
~
I . I
Cl T-l
e- &-
Il il
!o£ ’-1
I £ i £
II il
Antages nu alle
(p lige store undtagen det
første (cp1 eller
= 0, • • • • (hvis y0 0, skal cpj overalt i det
følgende
erstattes med
<p0), og sætter man (for y0 — 0): = 0,
Ps
<p0), finder man ved Opløsning med Hensyn
til <pi;
II
&■
- I ©•
II
-6
1
---------p-
cp-----------
<p-------
<P
Grænsen, hvortil <pt nærmer sig ved uendelig mange Fag,
er bestemt ved :
-6
II
-6
I -
-6
H*
■e
I
-s
+
II
11
-s
1+
-s
to
I
t—k
og denne Grænseværdi bliver saaledes kun reel, naar <p 2 eller <p — 2. Den sidste Grænse har, efter
hvad der ovenfor er sagt, ingen Betydning her, og følgelig er <p — 2 den mindste Værdi, der kan være Tale
om, hvis man vil naa til en altid (for alle Fag-Antal) anvendelig Formel. Af <p = 2 følger for et uendelig stort
Fag-Antal cpj = 1 og for et endeligt Fag-Antal cpj 1 ; man er derfor sikret imod, at Ligningernes
Determinant kan blive Nul, ganske uden Hensyn til Fag-Antallet, naar man vælger
<p = 2, epj = 1 (<p0 = 1).
(51) med <pr = 2 og (51a) med (pj — 1 (eller cp0 = 1) fører nu til følgende Formler for k:
kr = 4 (s; — I qr(l — xr)) = 4s71 — ^-(1 — xr/| ; (52)
o
II
,O
II
C/i
----
+
to|co
I
—X
(52 a)
for y0 > o :
o
II
i Mi
, ukl+3s« S1 — S. h° — s,
«2 —491(1—X1A 1 2 1 'hi
h2
hl
og naar man heri efter (52)
sætter kj = 4 — IQi (1 -Xi)
eller tilnærmende :
faas:
II
73
h*
+
►P'lo*'
'----
+
C/3
to
+
tri tr
'to
I
tc
X}
J
?
c
AV
O
(52 b)