Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 289 Sider. Den endelige Installation af dette Fremdrivnings- middel var følgende, se Fig. 2 a og b. Gennem en mod Baadens Forende vendende Aab- ning a i Baadens Bund strømmer Vandet ind til en skraat- stillet Centrifugalpumpe, der drives rundt af en skraat- stillet Maskine. Fra Pumpens Omkreds føres Vandet gen- nem tværskibs stillede Rør, som uden for Baadsiderne ender i Udstrøniningstude b over Vandfladen, een paa hver Side. Tudene kan drejes rundt; vender begge agter- efter, gaar Baaden frem; drejes de fremefter, bakker Baaden; viser den ene Tud forefter, den anden agterefter, drejer Baaden rundt paa Stedet. 5. Pendulpropelleren. I Aaret 1900 udtog den danske Ingeniør Vogt Patent paa et nyt mekanisk Fremdrivningsmiddel til Skibe, den saakaldte Pendul- eller Fiskehalepropeller. Den blev først installeret i en lille Baad, der vakte saa megen Opsigt, at de russiske Of- ficerer, som opholdt sig i København i Anledning af Kryd- seren »Bojarincs Bygning, flk Opfinderen til at installere den i en Chalup. Ved denne Installation var der dog en- kelte Mangler, som medførte, at Pendulpropelleren atter blev udtaget og en Skrue indsat i Stedet for. Det lykkedes dog senere Opfinderen at faa tilveje- bragt det nødvendige Pengebeløb til Bygning af en 200 ts Skonnert1), som først ble\ forsynet med Skrue, se- nere med Pendulpropeller; man søgte nemlig derved gen- nem Forsøg at komme til Klarhed om, hvilket af de to Fremdrivningsmidler der var mest økonomisk. Disse Forsøg faldt ud lil Fordel for Skruen; men Aarsagen til dette for Pendulpropelleren uheldige Resul- ’) » Hvalen«, f. T. stationeret ved Orlogsværftet. tat er let at paapege, naar man først forstaar det nye Fremdrivningsmiddels Konstruktion og Virkemaade. Konstruktionen. Som Fig. 3 a viser, bestaar Pendulpropelleren af en Rorflade R, hvis Stamme S for- oven er forsynet med en hul Staalstøbning s og et Uni- versalled u, der henholdsvis sætter Stammen i Forbin- delse med en vandret Rokkeaksel A og en lodret Styre- aksel a. Den første Aksel gaar ind i Skibet og oscilleres af Drivmaskinen, hvorved Rorfladen bringes til at svinge om Akselens Midtlinie, 45° til hver Side. Den anden Aksel gaar op i Skibet og bærer paa Toppen en van drei Plade p, fra hvis Periferi udgaar stærke Staalfjedre til den øverste Del af en Dobbeltcylinder d, hvis nederste Del er formet som et Snækkehjul h i Indgreb med en vandret, tværskibs Snækkeaksel b. 6. Virke maaden. Ved F r e ni d r i v n i n g alene vil Snækkeakselen fastholde Snækkehjulet og der- med Fjedrenes Yderender. Naar Rokkeakselen svinges frem og tilbage af Drivmaskinen, maa Rorfladen følge med, og samtidig drejes den — fordi Vandets Modtryk virker agten for Rorstammens Midtlinie — saa meget, som Fjedrenes Spænding tillader. I Svingels Yderstilling staar da Rorfladen langskibs, men efter at være bevæget ca. 10° fra Yderstillingen ind mod Midtstillingen, har Ror- fladens Drejning allerede naaet sit Maksimum ca 35°, hvil- ket ses deraf, at Fjedrenes Spænding holder sig praktisk talt konstant, indtil Rorstamnien er ca. 10° fra den anden Yderstilling, hvorefter Fjedrene afspændes gennem den sidste Del af Svinget, og Rorfladen staar da atter lang- skibs i den anden Yderstilling. Pendulpropelleren acce- lererer altsaa Vandstrømmene skraat agterefter skiftevis mod Styrbord og Bagbord, men saaledes, at Strømmene danner lige store spidse Vinkler med Diametralplanen. Ved Fremdrivning og samtidig Sty- ring af Skibet maa Snækkeakselen ved et Rat drejes et passende Antal Omdrejninger; herved drejes Snækkehjulet, Dobbeltcylinderen, Fjedrene, Styreakselen, Rorstammen og Rorfladen en vis Vinkel a mellem Nul og 35°. Svin- ger nu Rokkeakselen samtidig, vil de af Rorfladen agter- ud accelererede Vandstrømme skiftevis danne en større og en mindre Vinkel med Diametralplanen; herved kom- mer Pendulpropelleren til at virke paa samme Maade som en Fiskehale, idet den giver Skibet baade Styring og Fremdrift. Ved Styring alene, men med Maskinen i Gang, skal ovennævnte Vinkel a blot forøges til ca. 35°. Fremdrivningskraften er da praktisk talt Nul, me- dens Propellerens Styremoment har naaet sit Maksimum; Skibet drejer da omtrent paa Stedet. Ved Styring alene, men med stillestaa- ende Maskine, drejes Rorfladen en Vinkel mellem Nul og 35° ved Hjælp af Rattet. Pendulpropelleren vir- ker da fuldstændig som et almindeligt Ror. Skal Pendulpropelleren bringes i Bak- si i 11 i n g, maa Rattet dreje Rorfladen fra Nul til 180°; men under denne Manøvre bør Maskinen allid være stop- pet, fordi der kan forekomme et Vinkelinterval, hvor Vandets Modstand kun er lille, og Maskinens Omdrejnings- tal kan da blive for stort, selv om den er forsynet med el Svinghjul. Ved store Pendulpropellere kan det endvidere maaske blive nødvendigt at lade en lille Elektromotor